{"id":16,"date":"2017-08-31T22:08:43","date_gmt":"2017-08-31T22:08:43","guid":{"rendered":"http:\/\/sarendip.dk\/?page_id=16"},"modified":"2024-04-10T12:04:15","modified_gmt":"2024-04-10T12:04:15","slug":"laes-mere","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/sarendip.dk\/?page_id=16","title":{"rendered":"L\u00e6s mere &#8211; skriverier jeg har medvirket til"},"content":{"rendered":"<p>Her kan du finde info, overskrifter, links og lidt rammes\u00e6ttende bem\u00e6rkninger for forskellige skriv, der taler ind i sp\u00e6ndingsfeltet mellem\u00a0<em>ledelse, l\u00e6ring og arbejdsliv.<\/em><\/p>\n<h2>L\u00e6gerne mangler i indsatsen for et bedre arbejdsmilj\u00f8<\/h2>\n<p>Sammen med Rikke Thomsen og Henrik Lund fik vi &#8211; p\u00e5 baggrund af PARA projektet &#8211; optaget en kronik i <a href=\"https:\/\/dagensmedicin.dk\/laegerne-mangler-i-indsatsen-for-et-bedre-arbejdsmiljoe\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Dagens Medicin<\/a>. I kronikken giver vi opm\u00e6rksomhed til l\u00e6gernes udfordrede arbejdsmilj\u00f8 og sl\u00e5r et slag for vigtigheden af deres deltagelse i arbejdsmilj\u00f8et. B\u00e5de for deres eget arbejdsmilj\u00f8s skyld, men ogs\u00e5 fordi de er betydningsfulde for arbejdsmilj\u00f8et p\u00e5 hospitalerne generelt.<\/p>\n<h2 class=\"mb-3\"><span class=\"artikel_rubrik__Wwz_T\">Dialog om arbejdsmilj\u00f8 er afg\u00f8rende, hvis vi skal holde p\u00e5 medarbejderne i velf\u00e6rdsstaten<\/span><\/h2>\n<p>I A4 har Rikke Thomsen, Henrik Lund og jeg i et debatindl\u00e6g kommet med en opfordring til, at der skabes rum til dialog p\u00e5 de velf\u00e6rdsstatslige arbejdspladser. Det er en n\u00f8dvendig &#8211; om end ikke tilstr\u00e6kkelig &#8211; foruds\u00e6tning for, at medarbejderne bliver i et presset sundhedsv\u00e6sen. L\u00e6s debatindl\u00e6gget <a href=\"https:\/\/www.a4medier.dk\/arbejdsmiljoe\/artikel\/arbejdsmiljoedialoger-er-afgoerende-hvis-vi-skal-holde-paa-medarbejderne-i-velfaerdsstaten\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">her.<\/a><\/p>\n<h2>Psykosocialt Arbejdsmilj\u00f8 p\u00e5 Regionale Arbejdspladser<\/h2>\n<section class=\"page-section cite\">\n<div class=\"container\">\n<section class=\"publication-cite\" aria-labelledby=\"publications-cite-title\">\n<div class=\"tab-container\"><span style=\"font-size: revert; color: initial;\">I perioden fra 2019 til 2023 har jeg v\u00e6ret involveret i forskningsprojektet Psykosocialt Arbejdsmilj\u00f8 p\u00e5 Regionale Arbejdspladser. Projektet blev afsluttet i 2023 med en forskningsrapport og en r\u00e6kke guidelines, som de regionale arbejdspladser kan lade sig inspirere af, n\u00e5r de gerne vil underst\u00f8tte et godt psykosocialt arbejdsmilj\u00f8.<\/span><\/div>\n<\/section>\n<\/div>\n<\/section>\n<div>\n<p>Du kan bl.a. l\u00e6se mere om forskningsprojektet bagved, p\u00e5 de regionale parters website regionaltarbejdsliv.dk. P\u00e5 sitet er der bl.a. samlet metoder, guidelines og rapporter fra PARA projektet. Du finder det p\u00e5 <a href=\"https:\/\/regionaltarbejdsliv.dk\/psykisk-arbejdsmiljoe\/para\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\"><strong>sitet her.<\/strong> <\/a>der generelt s\u00e6tter fokus p\u00e5 arbejdsliv, og som har et website, der mere specifikt har samlet materiale fra projektet.<\/p>\n<p>Du kan ogs\u00e5 finde podcast mv. som s\u00e6rligt er samlet op ifm kortl\u00e6gningsfasen, <a href=\"https:\/\/us8.campaign-archive.com\/?e=%5bUNIQID%5d&amp;u=7f349b3df787d7050858282e5&amp;id=f18a2d41bf\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">her.<\/a>\u00a0<span style=\"color: initial;\">Arbejdet med paradokser og dilemmat\u00e6nkning samt l\u00e6rende kortl\u00e6gning, er delvist baseret p\u00e5 forskningsprojektet.<\/span><\/p>\n<\/div>\n<ul>\n<li>Clausen, T., Hagedorn-Rasmussen, P., Lund, H. L., Mathisen, J., Langager Olsen , E., Rod, N. H., Thomsen, R., &amp; Vestergaard Christiansen , S. (2023).\u00a0<em>Psykosocialt Arbejdsmilj\u00f8 p\u00e5 Regionale Arbejdspladser (PARA): Viden der virker<\/em>. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmilj\u00f8.<\/li>\n<li><span style=\"color: initial;\">Hagedorn-Rasmussen, P., Clausen, T., Abildgaard, J. S., Aust, B., Gr\u00f8nvad, M. T., Lund, H. L., &amp; Thomsen, R. (2021). <\/span><em style=\"color: initial;\">Psykosocialt arbejdsmilj\u00f8 p\u00e5 regionale arbejdspladser: En kortl\u00e6gningsrapport<\/em><span style=\"color: initial;\">. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmilj\u00f8.<\/span><\/li>\n<\/ul>\n<div class=\"share-box\"><\/div>\n<h2>Paradokser og dilemmaer i arbejdslivet<\/h2>\n<p>Paradokser og dilemmaer er indbygget i komplekse arbejdsf\u00e6llesskaber. De kan v\u00e6re slidsomme og opleves belastende, ligesom de kan f\u00f8re til sp\u00e6ndinger eller endog konflikter i personalegrupper. Men de kan ogs\u00e5 bruges som motor for gensidig dialog, l\u00e6ring og kan ligefrem underst\u00f8tte arbejdet for at skabe en nysgerrig og faglig og metodeudviklende kultur. Det foruds\u00e6tter dog at de bliver synlige og at vi taler om dem. Nogle dilemmaer kan l\u00f8ses. For eksempel ved at tale sig til rette om, hvad der skal v\u00e6gtes eller ved at udvikle nye f\u00e6lles l\u00f8sninger. Andre dilemmaer kan ikke umiddelbart l\u00f8ses fordi de afspejler forskellige logikker, som hver is\u00e6r er legitime, men samtidig strider mod hinanden. De er indlejret i det man kan kalde <em>organisatoriske paradokser<\/em>. I s\u00e5 fald bliver det s\u00e5 meget desto vigtigere at s\u00e6tte spotlight p\u00e5 det. P\u00e5 den m\u00e5de bliver dilemmaet synligt for arbejdsf\u00e6llesskabet og man undg\u00e5r, at det bliver den enkelte, som b\u00e6rer p\u00e5 dilemmaet alene.<\/p>\n<ul>\n<li><a href=\"https:\/\/tidsskrift.dk\/tidsskrift-for-arbejdsliv\/article\/view\/135162\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Hagedorn-Rasmussen, P., Mac, A., Lund, H., &amp; Thomsen, R. (2022)<\/a>. Dilemmat\u00e6nkning \u2013 l\u00e6rende respons p\u00e5 arbejdsmilj\u00f8et.\u00a0<i>Tidsskrift for Arbejdsliv<\/i>,\u00a0<i>24<\/i>(4), 43\u201358. https:\/\/doi.org\/10.7146\/tfa.v24i4.135162<\/li>\n<\/ul>\n<h2>Det l\u00e6rende arbejdsmilj\u00f8arbejde<\/h2>\n<p>Problemstillinger omkring det psykosociale arbejdsmilj\u00f8 er ikke altid, men ofte, &#8220;vilde&#8221; problemer. I den henseende g\u00e5r det ikke, at forfalde til enkle \u00e5rsags-virkningsanalyser, n\u00e5r arbejdspladsen skal udvikle p\u00e5 arbejdsmilj\u00f8et. I stedet skal medarbejdere og ledere involveres i at udforske problemstillingerne i deres arbejdsliv. Det kan bidrage til relevante forst\u00e5elser og kan f\u00f8re til mere b\u00e6redygtige og eksperimenterende pr\u00f8vehandlinger og indsatser. Ved at arbejde med s\u00e5dan en metode skabes desuden grundlag for, at arbejdspladsen som helhed ogs\u00e5 opn\u00e5r en mere b\u00e6redygtig handlekompetence.<\/p>\n<ul>\n<li>Hagedorn-Rasmussen, P., Lund, H., Mac, A., S\u00f8rensen, P. K., &amp; Thomsen, R. (2021). <a href=\"https:\/\/doi.org\/10.23865\/fof.v4.3319\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">L\u00e6rende kortl\u00e6gning: l\u00e6ring mellem forskning og praksis<\/a> .\u00a0<i>Forskning og forandring<\/i>,\u00a0<i>4<\/i>(2), 1\u201322. https:\/\/doi.org\/10.23865\/fof.v4.3319<\/li>\n<\/ul>\n<p style=\"padding-left: 30px;\">\n<h2>&#8220;Det eneste konstante er forandring&#8221;: En bedre balance mellem forandring og stabilitet<\/h2>\n<p style=\"padding-left: 30px;\">Acceleration og rodl\u00f8shed. Tr\u00e6desten og snublesten. Flygtighed og opm\u00e6rksomhed. N\u00e6rv\u00e6r og frav\u00e6r.<\/p>\n<p>Vi lever en stor del af vores liv i organiserede f\u00e6llesskaber. Vi kalder dem ofte organisationer. De udg\u00f8r rammer for en v\u00e6sentlig del af vores eksistentielle v\u00e6ren. Det er her vi gennem vores arbejdsomhed s\u00f8ger at skabe noget. Somme tider for en l\u00f8n. Somme tider fordi det forekommer os meningsfuldt. Heldigvis ofte i en kombination. De organiserede f\u00e6llesskaber leverer en substantiel del af det skyts, som g\u00f8r os til dem vi er &#8211; som vi bygger vores identitet p\u00e5. Men undertiden kan de ogs\u00e5 v\u00e6re med til at hive t\u00e6ppet v\u00e6k under os. De fletv\u00e6rk vi st\u00e5r p\u00e5, udg\u00f8r ofte de netv\u00e6rk vi er en del af.<\/p>\n<p>Organisationer er et levende kompromis mellem rationalitet og politik; et fletv\u00e6rk mellem sprog og materielle praksisser. Heri indg\u00e5r ogs\u00e5 koncepter, der viser vejen. De fungerer som kompleksitetsreducerende landkort. Men et kort m\u00e5 ikke forveksles med det virkelige landskab. Topografien kan pr definition ikke tegnes 1:1. En leder, der lader sig forledes af et ledelseskoncept skal derfor altid v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 overs\u00e6ttelsesprocessen.\u00a0<em>Lean\u00a0<\/em>i Japan, er noget andet end\u00a0<em>Lean\u00a0<\/em>USA; <em>Lean<\/em> i sundhedsv\u00e6senet adskiller sig fra <em>Lean<\/em>\u00a0i bilindustrien. Og <em>Lean<\/em> i mine \u00f8rer klinger anderledes end\u00a0<em>Lean <\/em>i dine \u00f8rer.\u00a0<em>\u00a0<\/em><\/p>\n<ul>\n<li>Hagedorn-Rasmussen, P; N. Warming; C. Aabro. Koncepter i arbejdslivet. Hansen, A.M.; Jacobsen, A.S.; Kamp, A.; Nielsen, B.S. &amp; Nielsen, K.T (2021). Arbejdslivet i kritisk perspektiv \u2013 problemstillinger og tendenser i arbejdslivet. K\u00f8benhavn, Frydenlund<\/li>\n<li>Hagedorn-Rasmussen, P., &amp; Klethagen, P. (2019). International management concepts meeting Nordic working life. I H. Hvid, &amp; E. Falkum (red.), Work and Wellbeing in the Nordic Countries: Critical Perspectives on the World&#8217;s Best Working Lives (s. 92-114).<\/li>\n<li>Hagedorn-Rasmussen, P.\u00a0(2000).\u00a0<a class=\"link\" href=\"http:\/\/forskning.ruc.dk\/site\/files\/57416890\/Ledelseskoncepter_fra_ide.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"BookAnthology noopener\"><em>Ledelseskoncepter fra id\u00e9 til social dynamik: politiske processer p\u00e5 tv\u00e6rs af organisatoriske gr\u00e6nser. En analyse af sammenh\u00e6nge mellem koncepter, forandringer og arbejdsforhold<\/em><\/a>. Roskilde: Roskilde Universitet.<\/li>\n<li>Hagedorn-Rasmussen, P.\u00a0<a href=\"http:\/\/samfundslitteratur.dk\/bog\/forandring-som-vare\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Forandring som vare.<\/a>\u00a0Frederiksberg: Samfundslitteratur<\/li>\n<\/ul>\n<h2>Arbejdspladskultur og forskellighed<\/h2>\n<p>Arbejdspladskultur har en afg\u00f8rende betydning for, hvordan deltagere i arbejdsf\u00e6llesskaber skaber in- og eksklusion. Arbejdspladskultur er under stadig tilblivelse og deltagere l\u00e6rer at handle ved at internalisere og handle i relation til koder. At tilegne sig kulturelle koder skaber produktive handlemuligheder, der kan l\u00f8fte f\u00e6llesskabet i skabelsen af solide kerneopgaver og st\u00e6rke meningsfulde arbejdsliv. Men kulturelle dynamikker, der skaber inklusion, skaber ogs\u00e5 altid rum for eksklusion. Dette kan udvikle sig til\u00a0<em>&#8220;organisatoriske patologier&#8221;\u00a0<\/em>som fx kan f\u00f8re til mobning.<\/p>\n<div>\n<div id=\"main-content\">\n<section>\n<div>\n<section aria-labelledby=\"publications-cite-title\">\n<div>\n<div id=\"cite-apa\" tabindex=\"0\" role=\"tabpanel\" aria-labelledby=\"tab-0\" aria-hidden=\"false\">\n<ul>\n<li>Mortensen, M., Hagedorn-Rasmussen, P., &amp; Thomsen, R. (2020).\u00a0<a href=\"https:\/\/tidsskrift.dk\/tidsskrift-for-arbejdsliv\/article\/view\/121520\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Kunsten at l\u00e6re at mobbe: et studie af mobning som kulturelle l\u00e6reprocesser<\/a>.\u00a0Tidsskrift for Arbejdsliv,\u00a02020(2), 44-59.<\/li>\n<li><a href=\"https:\/\/tidsskrift.dk\/tidsskrift-for-arbejdsliv\/article\/view\/121517\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">N\u00e5r forskelle udfordrer i arbejdslivet \u2013 kr\u00e6nkende handlinger, mobning, seksuel chikane samt diskrimination.<\/a>\u00a0Indledning til temanummer i Tidsskrift for Arbejdsliv. \u00c5rg. 22 Nr. 2 (2020)\u00a0 (red: Peter Hagedorn-Rasmussen, Rikke Thomsen, Mille Mortensen og Morten Kyed)<\/li>\n<\/ul>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/section>\n<\/div>\n<\/section>\n<\/div>\n<\/div>\n<footer id=\"page-footer\" class=\"main-footer\">\n<div class=\"container\">\n<div class=\"footer-wrapper\">\n<nav class=\"content-navigation three-third\" aria-label=\"Footer navigation\">\n<div class=\"footer-columns\">\n<div class=\"footer-column\"><\/div>\n<\/div>\n<\/nav>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/footer>\n<h2>Robust organisationsforandring og robuste organisationer<\/h2>\n<p>Temaet har st\u00e5et h\u00f8jt p\u00e5 dagsordenen i mange \u00e5r. Det er dog f\u00f8rst inden for de seneste \u00e5r, at det har f\u00e5et ben\u00e6vnelsen <em>organisatorisk robusthed<\/em> samt <em>robuste organisationensforandringer<\/em>. En v\u00e6sentlig \u00e5rsag er, at dagens accelererede samfund skaber stadig mere vanskelige rammer og vilk\u00e5r for kvalitet i arbejde og ydelse. Selvom vi i en overv\u00e6ldende del af vores v\u00e5gne liv, lever livet i organisationer, der derfor udg\u00f8r en afg\u00f8rende ramme for vores eksistentielle v\u00e6ren og vores trivsel, presses disse uvilk\u00e5rligt. Det g\u00f8r mennesker s\u00e5rbare, og det g\u00f8r ligeledes f\u00e6llesskaberne, institutionerne, organisationerne, s\u00e5rbare. Det paradoksale er, at kortsigtede foci, som sigter p\u00e5 (kortsigtede) gevinstrealiseringer, eroderer f\u00e6llesskaber, eroderer faglighed, eroderer stoltheden ved at v\u00e6re skabende i ydelse og produkter og eroderer den trivsel og det velv\u00e6re, som ellers skal v\u00e6re fundamentet for b\u00e6redygtige, kreative, iderige, innovative f\u00e6llesskaber.<\/p>\n<p>Min interesse for <em>organisatorisk robusthed<\/em> tager afs\u00e6t i s\u00e5danne paradokser. Der findes ikke et entydigt svar, der findes ikke et &#8216;quick fix&#8217; for at skabe organisatorisk robusthed. Men der findes muligheden for at insistere p\u00e5 at opn\u00e5 en bedre balance mellem forandring og stabilitet.<\/p>\n<ul>\n<li>Hagedorn-Rasmussen, P., Pries-Heje, J., B\u00f8dker, K., Elsborg, S., &amp; Scheuer, J. D.\u00a0(red.) (2016).\u00a0<a href=\"http:\/\/samfundslitteratur.dk\/bog\/robust-organisationsforandring\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\"><em>Robust organisationsforandring: Design og implementering i orkanens \u00f8je<\/em>.<\/a> Frederiksberg: Samfundslitteratur.<\/li>\n<li>Hagedorn-Rasmussen, P.\u00a0(2016).\u00a0Der er forskel p\u00e5 robusthed og robusthed.\u00a0<em>Ledelse i Dag<\/em>,\u00a0<em>2016<\/em>(maj-juni ).<\/li>\n<\/ul>\n<h2><strong>V\u00e6rkt\u00f8jer og koncepter: Social kapital &#8211; Et nyt fokus p\u00e5 psykisk arbejdsmilj\u00f8?<\/strong><\/h2>\n<p>Social kapital er i de senere \u00e5r blevet italesat som en positiv egenskab ved arbejdspladser. Der synes at v\u00e6re en velbegrundet sandsynlighed for, at arbejdspladser med h\u00f8j social kapital kan forene produktivitet, kvalitet og et godt arbejdsmilj\u00f8. Det har f\u00f8rt til en st\u00e6rkt \u00f8get opm\u00e6rksomhed\u00a0p\u00e5 den sociale kapital. Men hvad er social kapital egentlig? Artiklen viser hvordan social\u00a0kapital til en vis grad er en \u2019sort boks\u2019, og at der delvist sker en \u2019projektificering\u2019 af begrebet,\u00a0som b\u00e5de kan styrke og reducere social kapital. Artiklen peger p\u00e5, at der er behov for at have\u00a0\u00f8get fokus p\u00e5 overs\u00e6ttelsesprocessen af social kapital.<\/p>\n<ul>\n<li>Hagedorn-Rasmussen, P.\u00a0(2014).\u00a0<a href=\"http:\/\/www.nyt-om-arbejdsliv.dk\/index.php\/artikelarkiv\/68-publikationer-2014\/214-20144-revitalisering-af-socioteknikken\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Social kapitals ren\u00e6ssance i en arbejdslivskontekst: Jagten p\u00e5 guldkorn og diamanter mellem meningsskabelse og forf\u00f8relse.\u00a0<\/a><em>Tidsskrift for Arbejdsliv<\/em>,\u00a0<em>16<\/em>(4), 11-31.<\/li>\n<li>Bruhn, P., &amp; Hagedorn-Rasmussen, P.\u00a0(2013).\u00a0<a href=\"https:\/\/www.arbejdsmiljoweb.dk\/media\/2170295\/at-arbejde-med-social-kapital-kortlaegning-af-eksisterende-erfaringer.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\"><em>At arbejde med social kapital: kortl\u00e6gning af eksisterende erfaringer<\/em><\/a>. Roskilde Universitet.<\/li>\n<\/ul>\n<h2><strong>V\u00e6rkt\u00f8jer og koncepter: Trivselsm\u00e5linger mellem vision og praksis\u00a0<\/strong><\/h2>\n<p>I 2012 udgav <em>V\u00e6ksthus for ledelse<\/em> publikationen <a href=\"http:\/\/www.lederweb.dk\/ImageVault\/Images\/id_42789\/scope_0\/ImageVaultHandler.aspx\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">F\u00e5 mere ud af trivselsm\u00e5lingen. <\/a>Bagved publikationen havde J\u00f8rgen M\u00f8ller Christiansen og jeg gennemf\u00f8rt et sp\u00e6ndende arbejde med at afd\u00e6kke erfaringer med praktisering af trivselsm\u00e5linger og de deraf (manglende) opf\u00f8lgninger. Overenskomstforhandlinger havde f\u00f8rt til beslutningen om, at der skulle gennemf\u00f8res trivselsm\u00e5linger j\u00e6vnligt (mindst hvert 3. \u00e5r) inden for det offentlige. Intentionen var rigtig god: Der skulle fokus p\u00e5 trivsel og psykisk arbejdsmilj\u00f8. Men det er en udfordring, at finde de v\u00e6rkt\u00f8jer, som faktisk form\u00e5r at underst\u00f8tte intentionen. En udfordring, som ogs\u00e5 handler om at skabe tid og rum til l\u00e6ring og opf\u00f8lgning. For selvom det kan v\u00e6re omkostningsfuldt at udvikle et sp\u00f8rgeskema, er det billigt at drifte det. Til geng\u00e6ld koster det dyrt, at involvere alle i de opf\u00f8lgende dialogiske aktiviteter, der kan g\u00f8re hele processen meningsfuld. Resultatet bliver derfor, at mange Trivselsm\u00e5linger strander i mapper p\u00e5 hylder, uden at der handles p\u00e5 dem. I s\u00e5dan situationer risikerer de ligefrem at blive kontraproduktive. Det sker, hvis de involverede har leveret input, men ikke oplevet handling.<\/p>\n<h2>Eksperimenterende og l\u00e6rende tilgange til forandring<\/h2>\n<p>En af de st\u00e6rkeste drivkrafter for at skabe organisatorisk robusthed, er at indrette sin organisation, s\u00e5 individer s\u00e5vel som organisationen, l\u00f8bende kan eksperimentere og l\u00e6re. Dette betyder ikke, at den hele tiden skal v\u00e6re i forandring, men at der skal kontinuerligt skal arbejdes p\u00e5 en dynamisk balance, der anerkender og s\u00e6tter pris p\u00e5 de rutiner og s\u00e6dvaner, der skaber en b\u00e6redygtig rygrad i organisationen, samtidig med, at der skabes rum og plads til at pr\u00f8ve nyt af, at l\u00e6re nyt og i nogle perioder ogs\u00e5, at rykke sig intensivt, n\u00e5r der er et v\u00e6sentligt behov for det. Foruds\u00e6tningen for at kunne &#8220;rykke sig v\u00e6sentligt&#8221; i perioder, er imidlertid ogs\u00e5, at det anerkendes, at stadig disruption eller forandring ikke er hverken \u00f8nskeligt eller hensigtsm\u00e6ssigt, givet at vi \u00f8nsker faglighed og kvalitet. Fundamentet for virtuositet og ekspertise er fordybelse og gentagende praksis. Dette g\u00e6lder for os som handlende individer, men det g\u00e6lder i endnu h\u00f8jere grad for organiserede f\u00e6llesskaber, for hvilke muligheden for at skabe en f\u00e6lles b\u00e6redygtig kerneopgave, er afh\u00e6ngig af en fortl\u00f8bende evne til at koordinere sine relationer, omkring det at opfylde det levende kompromis.<\/p>\n<ul>\n<li>Hagedorn-Rasmussen, P., &amp; Elsborg, S. (2016).\u00a0Forandring som l\u00e6reproces. I P. Hagedorn-Rasmussen, J. Pries-Heje, K. B\u00f8dker, S. Elsborg, &amp; J. D. Scheuer (red.),\u00a0<em>Robust organisationsforandring: Design og implementering i orkanens \u00f8je\u00a0<\/em>(Kapitel 10, s. 185-202). Frederiksberg: Samfundslitteratur.<\/li>\n<li>Bottrup, P., &amp; Hagedorn-Rasmussen, P.\u00a0(2019).\u00a0N\u00e5r ledere skaber organisatorisk forandring og transformation. I P. Helth (red.),\u00a0<em>Ledelse og l\u00e6ring i praksis\u00a0<\/em>(2 udg., s. 71-92). Samfundslitteratur.<\/li>\n<li>Hagedorn-Rasmussen, P.\u00a0(2015).\u00a0<a href=\"http:\/\/sarendip.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/09\/Case-rapport-Zoo-Endelig-september-2015.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\"><em>ZOOm p\u00e5 g\u00e6steoplevelsen: NICE Eksperiment-Rapport<\/em>.<\/a>\u00a0Forskningsnotat.\n<ul>\n<li>Her zoomes ind p\u00e5 et casestudie af Zoo, hvor eksperimenteren og l\u00e6ring danner baggrund for udvikling af arbejdet og af g\u00e6steoplevelsen. Caserapporten var led i <a href=\"http:\/\/niceproject.dk\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">NICE-projektet<\/a>\u00a0og er en illustrativ case p\u00e5 betydningen af l\u00e6ring i udvikling af arbejde og organisation.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<h2>Meningsskabelse og overs\u00e6ttelse<\/h2>\n<p>Styrken af organisatoriske f\u00e6llesskaber er blandt andet afh\u00e6ngig af deltagernes engagement, som igen er afh\u00e6ngig af deltagernes mulighed for at kunne skabe mening i f\u00e6llesskabet. Derfor er mening og meningsskabelse rasende interessant, n\u00e5r vi arbejder med organisering og arbejdsliv.<\/p>\n<p>Hertil kommer at ideer, koncepter og v\u00e6rkt\u00f8jer er v\u00e6sentlige aspekter i den l\u00f8bende tilblivelse af organisationer. S\u00e5danne tages ofte ind fordi de underst\u00f8tte meningsskabelse hos nogle akt\u00f8rer, fx ledere og konsulenter. Ofte sker det med forestillingen om, at disse ideer vil underst\u00f8tte den f\u00e6lles meningsskabelse p\u00e5 tv\u00e6rs af organisationen. Desv\u00e6rre bliver ideerne dog ofte i stedet oplevet som forstyrrelser. Dette kan p\u00e5 den ene side skabe l\u00e6ring og udvikling. Men det kan ogs\u00e5 skabe psykosociale belastninger og risici. I den forbindelse er det vigtigt, at arbejde med, hvordan ideer, koncepter og v\u00e6rkt\u00f8jer kan <em>overs\u00e6ttes<\/em> s\u00e5 forstyrrelserne bliver tilpasse og meningsskabelsen bliver hensigtsm\u00e6ssig.<\/p>\n<ul>\n<li>Ols\u00e9n, P\u00a0&amp; Hagedorn-Rasmussen, P\u00a02008,\u00a0Meningsskabelse og meningstab: Om organisatoriske forandringsprocesser. i OH S\u00f8rensen, A Mac, HJ Limborg &amp; M Pedersen (red),\u00a0<em>Arbejdets kerne: Om at arbejde med psykisk arbejdsmilj\u00f8 i praksis.\u00a0<\/em>Frydenlund Academic, K\u00f8benhavn, s. 198-216.<\/li>\n<li>Hagedorn-Rasmussen, P.\u00a0(2017).\u00a0Ledelse af forandring i politisk styrede organisationer. I P. Aagaard, &amp; A. Agger (red.),\u00a0<em>Ledelse i politisk styrede organisationer\u00a0<\/em>(s. 115-144). K\u00f8benhavn: Hans Reitzels Forlag.<\/li>\n<\/ul>\n<h2>Arbejdspladser &#8211; et fletv\u00e6rk af v\u00e6rdi-str\u00f8mme<\/h2>\n<p>Organisationer er f\u00e6llesskaber, som spiller en afg\u00f8rende rolle i vores liv. De udg\u00f8r grundlaget for trivsel og mistrivsel, for skabelsen af sammenh\u00e6ngende og brudte identiteter. <em>Organisering <\/em>er et fletv\u00e6rk af v\u00e6rdistr\u00f8mme, hvor\u00a0individer og grupper g\u00e5r sammen om at skabe noget v\u00e6rdi, som er st\u00f8rre end de hver is\u00e6r kan skabe alene. Men organisationer er ogs\u00e5 levende kompromisser, der d\u00e6kker over forskellige interesser og forskellige forst\u00e5elser af<em> hvad <\/em>dette m\u00e5l egentlig er. I fletv\u00e6rket og udvekslingen mellem forskellige v\u00e6rdier, s\u00e5som materielle, naturressourcer, deltagernes \u00f8nsker om at skabe noget v\u00e6rdifuldt brydes forskelligheden. Organisationers sammenh\u00e6ngskraft er afh\u00e6ngig af, at de dynamisk kan balancere integration og differentiering, forandring og fornyelse, som spindes over v\u00e6rdistr\u00f8mmenes fletv\u00e6rk.\u00a0Fokus p\u00e5 v\u00e6rdistr\u00f8mmenes fletv\u00e6rk tilbyder en prisme som potentielt kaster et lys over de mikrosociologiske og praksisorienterede dynamikker p\u00e5 arbejdspladser og i organisationer, og giver dermed mulighed for at sk\u00e6rpe vores opm\u00e6rksomhed p\u00e5 dette<\/p>\n<ul>\n<li>Hagedorn-Rasmussen, P. (2019). V\u00e6rdistr\u00f8mmenes fletv\u00e6rk \u2013 social b\u00e6redygtighed i et organisatorisk perspektiv. I K. Dupret, &amp; L. L. Langergaard (red.), 2020. <a href=\"https:\/\/www.frydenlund.dk\/varebeskrivelse\/5596\">Social b\u00e6redygtighed: begreb, felt og kritik<\/a>. Frydenlund Academic.<\/li>\n<\/ul>\n<h2>Ledelsesformer og -koncepter: Udfordringer eller muligheder for psykisk arbejdsmilj\u00f8 og stress<\/h2>\n<p>I <a href=\"https:\/\/www.ftf.dk\/fileadmin\/multimedia\/ledere\/FTF_ledelse_og_stress_250406.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\"><em>Nye ledelsesformer, stress og det hele liv \u2013 risici og muligheder<\/em>\u00a0<\/a>belyses samspillet mellem nye ledelsesformer og psykisk arbejdsmilj\u00f8. Det diskuteres hvordan ledelsesformer og -teknologier kan v\u00e6re med til at udfordre arbejdsmilj\u00f8et. Men der s\u00e6ttes ogs\u00e5 fokus p\u00e5, hvordan s\u00e5danne kan v\u00e6re formbare og dermed \u00e5ben for en aktiv p\u00e5virkning. Selvom notatet allerede har nogle \u00e5r p\u00e5 bagen og tager afs\u00e6t i ledelsesteknologier eller koncepter, er det stadig aktuelt. Sp\u00f8rgsm\u00e5l kan stilles til, hvordan nyere koncepter og v\u00e6rkt\u00f8jer spiller ind ift psykisk arbejdsmilj\u00f8 og stress samt i hvilket omfang, s\u00e5danne koncepter kan udfordres.<\/p>\n<ul>\n<li>Hagedorn-Rasmussen, P. (2006). <a href=\"https:\/\/www.ftf.dk\/fileadmin\/multimedia\/ledere\/FTF_ledelse_og_stress_250406.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Nye ledelsesformer, stress og det hele liv \u2013 risici og muligheder. <\/a>Notat skrevet for FTF<\/li>\n<\/ul>\n<h2>Innovative praksisser<\/h2>\n<p>I det etnografisk inspirerede case-studie, <em><a href=\"http:\/\/sarendip.dk\/wp-admin\/upload.php?item=117\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Skoleledelse i den innovative praksis<\/a>,\u00a0<\/em>s\u00e6ttes fokus p\u00e5 innovative praksisser, der udfolder sig, n\u00e5r forskellige akt\u00f8rer v\u00e6ver sproglige og faglige praksisser sammen. Casen er et f\u00f8lgestudie af skoleledelse. Der har v\u00e6ret et s\u00e6rligt blik for, hvordan der skabes rammer for udfoldelse af en innovativ praksis, som i dette tilf\u00e6lde igangs\u00e6ttes p\u00e5 foranledning af politisk-administrative beslutninger, som i f\u00f8rste omgang er &#8220;eksterne&#8221; ift skole(ledelse)n. I casen bliver det \u00e5benbart, hvordan den konkrete innovation bliver et produkt af mange forskellige akt\u00f8rers arbejde for at skabe mening inden for de rammer, som desuden ogs\u00e5 flytter p\u00e5 sig undervejs. Arbejdstidsaftaler, lockout og skolereform-in-spe spiller en indirekte rolle. Der udfoldes og udfordres; der legitimeres og deligitimeres; der bygges og br\u00e6ndes broer.<\/p>\n<p><em>Skoleledelse i den innovative praksis\u00a0<\/em>var et ud af flere casestudier, som blev gennemf\u00f8rt i samarbejde med S\u00f8ren Voxted, SDU, og Catharina Juul Kristensen, RUC, i forbindelse med et projekt, som blev finansieret og gennemf\u00f8rt af <em>V\u00e6ksthus for ledelse<\/em>. Udover en forskningsrapport f\u00f8rte det ogs\u00e5 til publikationen\u00a0<a href=\"http:\/\/www.lederweb.dk\/ImageVault\/Images\/id_44481\/scope_0\/ImageVaultHandler.aspx\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Ledere og\u00a0hverdagsinnovation &#8211; Om ledere, der skaber rum\u00a0for gode ideer, forandringer\u00a0og nye l\u00f8sninger i hverdagen<\/a>\u00a0fra V\u00e6ksthus for ledelse.<\/p>\n<ul>\n<li>Hagedorn-Rasmussen, P.\u00a0(2015).\u00a0<a href=\"http:\/\/sarendip.dk\/wp-admin\/upload.php?item=117\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\"><em>Skoleledelse i den innovative praksis: En beretning fra et feltstudie p\u00e5 en folkeskole<\/em>.<\/a> Forskningsnotat.<\/li>\n<\/ul>\n<p>Ejendomsm\u00e6glerk\u00e6den Robinhus blev oprindeligt f\u00f8dt p\u00e5 ideen om at skabe et direkte m\u00f8de mellem s\u00e6lger og k\u00f8ber af huse &#8211; uden om det traditionelle ejendomsm\u00e6gler led. Det var i de hede dot.com.dage. Navnet &#8220;Robinhus&#8221; spillede p\u00e5 ideen om at udnytte internettet til at en overfl\u00f8digg\u00f8re v\u00e6sentlige fordyrrende led af ejendomshandelen &#8211; fortrinsvist den som l\u00e5 hos (den traditionelle) ejedomsm\u00e6gler. Artiklen viser, hvordan muligheden for at realisere en innovation er afh\u00e6ngig af, at der opbygges en kritisk masse af akt\u00f8rer, som indg\u00e5r i en l\u00f8bende meningsskabelsesproces undervejs i realiseringen af den p\u00e5g\u00e6ldende innovation. P\u00e5 den anden side foruds\u00e6tter det ogs\u00e5 at innovations-ideen tilpasses til de rammer og vilk\u00e5r, der st\u00e5r frem undervejs. Innovations-ideen opst\u00e5r som resultat af, hvad entrepren\u00f8rerne ser som et markedsbehov. Det skaber en s\u00e6rlig forestilling om, hvad innovationen skal kunne. Undervejs m\u00e5 de forhandle sig frem, for at sikre den kritiske masse. For eksempel viste det sig, at Robinhus-navnet &#8211; og is\u00e6r en offensiv markedsf\u00f8ring p\u00e5 den del af brandet &#8211; var for risikabelt til at at tiltr\u00e6kke kunderne: Det at s\u00e6lge og k\u00f8be hus og lejlighed, er en s\u00e5 gennemgribende del af de fleste husholdningers \u00f8konomi, at det synes uforeneligt at g\u00f8re til genstand for Robinhood lignende handlinger med de risici, der f\u00f8lger heraf. Ogs\u00e5 selvom sympatien kan ligge der<\/p>\n<ul>\n<li>Hagedorn-Rasmussen, P.\u00a0(2008). Sense caring in innovation. i L Fuglsang (red.),\u00a0<em>Innovation and the creative process: towards innovation with care.<\/em>\u00a0Edward Elgar Publishing, Incorporated, Cheltenham, s. 237-254.<\/li>\n<\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Her kan du finde info, overskrifter, links og lidt rammes\u00e6ttende bem\u00e6rkninger for forskellige skriv, der taler ind i sp\u00e6ndingsfeltet mellem\u00a0ledelse, l\u00e6ring og arbejdsliv. L\u00e6gerne mangler i indsatsen for et bedre arbejdsmilj\u00f8 Sammen med Rikke Thomsen og Henrik Lund fik vi &#8211; p\u00e5 baggrund af PARA projektet &#8211; optaget en kronik i Dagens Medicin. I kronikken [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/16"}],"collection":[{"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=16"}],"version-history":[{"count":22,"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/16\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":281,"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/16\/revisions\/281"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=16"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}