{"id":70,"date":"2017-09-01T07:24:54","date_gmt":"2017-09-01T07:24:54","guid":{"rendered":"http:\/\/sarendip.dk\/?page_id=70"},"modified":"2023-06-03T06:47:29","modified_gmt":"2023-06-03T06:47:29","slug":"skoenlitteraer-inspiration","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/sarendip.dk\/?page_id=70","title":{"rendered":"Sk\u00f8nlitter\u00e6r inspiration"},"content":{"rendered":"<p>Sk\u00f8nlitteratur og anden kunst kan inspirere i studiet af ledelse, l\u00e6ring og arbejdsliv. P\u00e5 siden her vil der s\u00e6ttes spot p\u00e5 inspirationskilder fra det sk\u00f8nlitterat\u00e6re og kunstneriske univers, herunder ogs\u00e5 film og popul\u00e6rkultur, som kan v\u00e6re med til at begribe <em>ledelse, l\u00e6ring og arbejdsliv\u00a0<\/em>ud fra interessante perspektiver. Hvor og hvordan skildres livet i organisationer? Hvordan begribes arbejdslivet p\u00e5 nye anderledes m\u00e5der?<\/p>\n<p><strong><em>I de seneste \u00e5r har f\u00f8lgende givet god inspiration til at \u00e5bne og udforske forst\u00e5elsen af arbejde som f\u00e6nomen i sine forskellige konstellationer:\u00a0<\/em><\/strong><\/p>\n<ul>\n<li>C\u00e6cilie H\u00f8jberg Poulsen. 2023. <em><strong>Flair.<\/strong> <\/em>OVBIDAT. Prosa og digte om at arbejde som omsorgshj\u00e6lper. C\u00e6cilie giver et meget fint indblik i omsorgshj\u00e6lperens helt konkrete og praktiske arbejde og hvordan omsorgshj\u00e6lperen er forbundet med den han eller hun hj\u00e6lper.<\/li>\n<li>Lean Pejtersen. 2022. <em><strong>Her er der ingen, der gr\u00e6der om fredagen.<\/strong> <\/em>Harpyle. En slags kollage af sm\u00e5 beretninger fra menneskers virkelige arbejdsliv.<\/li>\n<li>Olga Liva Bruun. 2022. <em><strong>Grammatik i praksis 1: Lommesyntaks.<\/strong> <\/em>OVBIDAT. En underfundig lille bog der pr\u00e6sterer en stram poetisk udfoldelse af en klasseanalyse om arbejd gennem en p\u00e6dagogisk fremstilling af grammatikkens regler og sammenh\u00e6nge.<\/li>\n<li>Olga Ravn. 2020. <em><strong>Mit arbejde.<\/strong> <\/em>Gyldendal. Olgas bog udfordrer vores arbejdsbegreb, ved at vise os, hvordan det, at f\u00e5 et barn er et identitetsarbejde af dimensioner. Romanen leverer dermed ogs\u00e5 et sp\u00e6ndende bud p\u00e5 en feministisk tilgang til at \u00e5bne op for omsorgsarbejdets betydning og historiske marginalisering.<\/li>\n<li>Amalie Smith. 2020. <em><strong>Threadripper.<\/strong> <\/em>Gyldendal. Amalies hybride kombination af et teknologihistorisk perspektiv p\u00e5 computere og v\u00e6vning, med fort\u00e6llende prosa der udfolde arbejdet med et digitalv\u00e6vet t\u00e6ppe. Og s\u00e5 er det ogs\u00e5 en af de beskrivelser, der afsl\u00f8rer, hvordan kvinder undertiden er blevet overset i historiske fremstillinger. Det g\u00f8r den ved at vise hvordan Ada Lovelace er v\u00e6vet ind i udviklingen af algoritmer og dermed moderne computere.<\/li>\n<li>Olga Ravn. 2018. <em><strong>De ansatte.<\/strong> <\/em>Gyldendal.<\/li>\n<li><strong><em>\u201cD\u00f8gnkioskmennesket\u201d\u00a0<\/em><\/strong>af Sayaka Murata (2019) er en interessant skildring af visse aspekter af den Japanske arbejdskultur. Bogen skildrer singlekvinden, der gennem 18 \u00e5r har arbejdet som i en d\u00f8gnkiosk og p\u00e5 den ene side har sv\u00e6rt ved at finde sig til rette i de kulturelle koder, men som samtidig ogs\u00e5 i vid udstr\u00e6kning synes at v\u00e6re knyttet til de s\u00e6dvaner og rutiner, som er knyttet til netop denne kultur.<\/li>\n<li><span style=\"font-size: revert; color: initial;\">Jonas Eika. 2015. <em><strong>Lageret Huset Marie.<\/strong> <\/em>Lindhardt og Ringhof. Mht arbejde rammer Jonas ind i en sj\u00e6ldent beskrevet arbejdssf\u00e6re her og viser noget om teknologistyrede rytmers betydning for arbejdet,, om kollegialt f\u00e6llesskab og meget mere ved at f\u00f8lge Elias p\u00e5 lager og i gr\u00e6nsefladerne til hans liv i kollektivet og i det daglige m\u00f8de med Marie.\u00a0 <\/span><\/li>\n<li>Maren Uthaug. 2019. <em><strong>En lykkelige slutning.<\/strong> <\/em>Lindhardt og Ringhof. Maren Uthaugs s\u00e6dvanlige fantastiske sk\u00e6ve fort\u00e6llinger udfolder her, hvordan arbejdslivet som bedemand kryber ind under huden af Nicholas. M\u00e5ske ikke s\u00e5 m\u00e6rkeligt, taget i betragtning af, at hans bedemandsarbejde f\u00f8lger en lige linje af syv generationers stolte forankring i erhvervet.<\/li>\n<\/ul>\n<p><strong><em>Lidt bredere og mere spredt historisk:<\/em><\/strong><\/p>\n<ul>\n<li>Bent Hamers film <strong><em>&#8220;Salmer fra K\u00f8kkenet&#8221;<\/em><\/strong>. En film der is\u00e6r er inspirerende i metode\u00f8jemed idet en oprindelig naturvidenskabelig tilgang til antropologiske studier, kommer til kort, n\u00e5r den ikke deltagende observation bliver mere deltagende. Er i \u00f8vrigt ogs\u00e5 sjov i sit historiske perspektiv p\u00e5 den betagethed, som scientific management kunne have helt ind i den sf\u00e6re, der besk\u00e6ftiger sig med udvikling af k\u00f8kkenredskaber.<\/li>\n<li>Mest for det videnskabsteoretiske og metodiske: T.C. Boyles roman <strong><em>&#8220;The inner circle&#8221;<\/em> <\/strong>er en roman, der bygger p\u00e5 zoologen Alfred Kinseys arbejde for at kortl\u00e6gge den menneskelige seksuelle adf\u00e6rd. Det var ikke uden sv\u00e6rdslag. \u00a0Filmen <em><strong>&#8220;Kinsey&#8221;<\/strong><\/em> har samme \u00e6rinde. Filmen er fra 2004 og er instrueret og skrevet af Bill Condon, med Liam Neeson i titelrollen som den banebrydende sexolog Alfred Kinsey. Kinsey var oprindeligt Zoolog, men satte sig for at kortl\u00e6gge den menneskelige seksuelle adf\u00e6rd. Det var imidlertid ikke noget, der skete uden kontroverser i en tid, hvor seksualiteten f\u00f8rst og fremmest udspillede sig bag lukkede d\u00f8re.<\/li>\n<li>Per Helge S\u00f8rensen- som jo senere er blevet kendt for et andet kunsterisk indslag, <em>&#8220;Dj\u00f8f med l\u00f8g(n)&#8221;<\/em> &#8211; skrev sin f\u00f8rste bog, <strong><em>&#8220;Spin&#8221;<\/em><\/strong>, p\u00e5 bagkanten af en embedsmandskarriere i et ministerium. Bogen udkom i 2003 og kan anses for en satirisk roman . Der er if\u00f8lge Per Helge S\u00f8rensen selv ikke tale om en n\u00f8gleroman omend han afslutningsvis skriver, at der er <em>&#8220;&#8230; fragmenter fra det virkelige liv &#8211; en klokkeformet frisure, en gul gunge, et itat fra en bog og en replik taget ud af sammenh\u00e6ng&#8221;<\/em>\u00a0(s411). Som l\u00e6ser &#8211; og senere tilskuer til Dj\u00f8f med l\u00f8g(n), hvor s\u00e6rligt 1&#8217;eren skal fremh\u00e6ves, som et must, n\u00e5r man besk\u00e6ftiger sig med forandringsprocesser i organisationer &#8211; f\u00e5r man dog indtryk af, at der er mere end frisurer, der kommer fra hovedstolen.<\/li>\n<li><em><strong>&#8220;The Circle&#8221;<\/strong>\u00a0<\/em>kan vel ikke kaldes en science fiction, men den bev\u00e6ger sig (ikke s\u00e6rlig langt) ind i fremtiden og ind i hjertet af en virksomhed, der ligner vor tids giganter p\u00e5 vestkysten i USA i the bay area. Her bringer incitamentmekanismer, der er knyttet til &#8220;click&#8221; og &#8220;likes&#8221;, sammen med forestillingen om et corporate community, der udg\u00f8r et st\u00e6rkere f\u00e6llesskab end noget andet, karakterne ud p\u00e5 et overdrev. Bogen er ikke specielt velskrevet, men den er alligevel tankev\u00e6kkende og inspirerende ift at begribe de sociale mediers integration i arbejds- og organisationslivet. Den er i \u00f8vrigt blevet filmmatiseret.<\/li>\n<li><strong><em>&#8220;Fodspor p\u00e5 himlen&#8221; <\/em><\/strong>af den islandske forfatter Einar M\u00e1r Gu\u00f0mundsson, er fra 1999 og er af mange \u00e5rsager en anbefalelsesv\u00e6rdig bog. Vi f\u00f8lger en islandsk sl\u00e6gt gennem tre generationer i perioden fra tiden omkring \u00e5rhundredskiftet frem til 1930&#8217;erne. Igennem disse skildringer f\u00e5r vi indblik i et samfunds transformation fra bonde- og fiskersamfund til et industrisamfund, hvor arbejdet f\u00e5r en ny betydning. Her udfordres familien med 10 b\u00f8rn undertiden af sult og n\u00f8d, og b\u00f8rnene m\u00e5 anbringes i en lang periode p\u00e5 g\u00e5rde uden for hjemmet Bogen giver et historisk indblik i <em>arbejdets<\/em> betydning i et andet kulturelt-historisk perspektiv. \u00a0Tag for eksempel kapitel 22, hvor vi h\u00f8rer om Ivar, K\u00e5re og Ragnar, som m\u00f8der op i arbejdsm\u00e6ndenes skur, i h\u00e5bet om, at de kan blive valgt til dagens dont. Deres farbroder Magnus kommer forbi og bidrager til, at det lykkes dem at blive udtaget (ogs\u00e5 dengang havde netv\u00e6rk en stor indflydelse \ud83d\ude42 til at skovle kul. Her udfolder Ragnar sig mindre med skovlen og mere med sin veltalenhed ved at agitere for arbejdernes rettigheder og for det islandske kommunistparti. Det falder ikke i helt god jord hos formanden&#8230;<\/li>\n<li>Da jeg engang for nu en del \u00e5r siden l\u00e6ste Christian Jungersens\u00a0<em><strong>&#8220;Undtagelsen&#8221;\u00a0<\/strong><\/em>alt imens jeg interesserede mig for psykisk arbejdsmilj\u00f8, for konflikter, mobning osv., fandt jeg den rigtig interessant for dens indsigtsfulde skildring af de relationelle processer, som n\u00f8dvendigvis g\u00f8r at man m\u00e5 spekulere p\u00e5 forholdet mellem mobber og offer. Og s\u00e5 foreg\u00e5r en del af disse subtile processer p\u00e5 en arbejdsplads der i \u00f8vrigt er kendetegnet ved at en der g\u00f8r det etisk korrekte. I \u00f8vrigt er romanen\u00a0<em><strong>&#8220;Du forsvinder&#8221;<\/strong><\/em>\u00a0, som stiller sp\u00f8rgsm\u00e5l med, hvem vi er og hvor meget vi er vores hjerne og vores kognitive form\u00e5en, ogs\u00e5 interessant. Hovedpersonens identitet forandrer sig i forbindelse med en svulst, hvilket udfordrer hans personlighed p\u00e5 en r\u00e6kke omr\u00e5der, herunder hans adf\u00e6rd og m\u00e5de at relatere sig til sine omgivelser. Hvor sidder den fri vilje, kunne man sp\u00f8rge? Sidder den i hjernen? Eller&#8230;<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>C\u00e6cilie H\u00f8jberg Poulsen. 2023. Flair. OVBIDAT. Prosa og digte om at arbejde som omsorgshj\u00e6lper. C\u00e6cilie giver et meget fint indblik i omsorgshj\u00e6lperens helt konkrete og praktiske arbejde og hvordan omsorgshj\u00e6lperen er forbundet med den han eller hun hj\u00e6lper.<\/li>\n<li>Lean Pejtersen. 2022. Her er der ingen, der gr\u00e6der om fredagen. Harpyle. En slags kollage af sm\u00e5 beretninger fra menneskers virkelige arbejdsliv.<\/li>\n<li>Olga Liva Bruun. 2022. Grammatik i praksis 1: Lommesyntaks. OVBIDAT. En underfundig lille bog der pr\u00e6sterer en stram poetisk udfoldelse af en klasseanalyse om arbejd gennem en p\u00e6dagogisk fremstilling af grammatikkens regler og sammenh\u00e6nge.<\/li>\n<li>Olga Ravn. 2020. Mit arbejde. Gyldendal. Olgas bog udfordrer vores arbejdsbegreb, ved at vise os, hvordan det, at f\u00e5 et barn er et identitetsarbejde af dimensioner. Romanen leverer dermed ogs\u00e5 et sp\u00e6ndende bud p\u00e5 en feministisk tilgang til at \u00e5bne op for omsorgsarbejdets betydning og historiske marginalisering.<\/li>\n<li>Amalie Smith. 2020. Threadripper. Gyldendal. Amalies hybride kombination af et teknologihistorisk perspektiv p\u00e5 computere og v\u00e6vning, med fort\u00e6llende prosa der udfolde arbejdet med et digitalv\u00e6vet t\u00e6ppe. Og s\u00e5 er det ogs\u00e5 en af de beskrivelser, der afsl\u00f8rer, hvordan kvinder undertiden er blevet overset i historiske fremstillinger. Det g\u00f8r den ved at vise hvordan Ada Lovelace er v\u00e6vet ind i udviklingen af algoritmer og dermed moderne computere.<\/li>\n<li>Olga Ravn. 2018. De ansatte. Gyldendal.<\/li>\n<li>Jonas Eika. 2015. Lageret Huset Marie. Lindhardt og Ringhof. Mht arbejde rammer Jonas ind i en sj\u00e6ldent beskrevet arbejdssf\u00e6re her og viser noget om teknologistyrede rytmers betydning for arbejdet,, om kollegialt f\u00e6llesskab og meget mere ved at f\u00f8lge Elias p\u00e5 lager og i gr\u00e6nsefladerne til hans liv i kollektivet og i det daglige m\u00f8de med Marie.<\/li>\n<li>Maren Uthaug. 2019. En lykkelige slutning. Lindhardt og Ringhof. Maren Uthaugs s\u00e6dvanlige fantastiske sk\u00e6ve fort\u00e6llinger udfolder her, hvordan arbejdslivet som bedemand kryber ind under huden af Nicholas. M\u00e5ske ikke s\u00e5 m\u00e6rkeligt, taget i betragtning af, at hans bedemandsarbejde f\u00f8lger en lige linje af syv generationers stolte forankring i erhvervet.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li><\/li>\n<\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Sk\u00f8nlitteratur og anden kunst kan inspirere i studiet af ledelse, l\u00e6ring og arbejdsliv. P\u00e5 siden her vil der s\u00e6ttes spot p\u00e5 inspirationskilder fra det sk\u00f8nlitterat\u00e6re og kunstneriske univers, herunder ogs\u00e5 film og popul\u00e6rkultur, som kan v\u00e6re med til at begribe ledelse, l\u00e6ring og arbejdsliv\u00a0ud fra interessante perspektiver. Hvor og hvordan skildres livet i organisationer? Hvordan [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/70"}],"collection":[{"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=70"}],"version-history":[{"count":7,"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/70\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":253,"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/70\/revisions\/253"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=70"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}