Dansk Standard<\/a>, sidst tilg\u00e5et 7. februar 2018)<\/p>\nStandarder sigter p\u00e5 at skabe et f\u00e6lles sprog inden for nogle givne (viden-\/faglige) dom\u00e6ner. Gennem et f\u00e6lles sprog skabes en optimal orden<\/em> i en given sammenh\u00e6ng<\/em>. Det fremh\u00e6ves at dokumentet er fastlagt ved konsensus og vedtaget af et anerkendt organ, s\u00e5ledes at der opn\u00e5s optimal orden inden for den givne sammenh\u00e6ng.<\/p>\nI denne forbindelse er det vigtigt at h\u00e6fte sig ved vendingen i en given sammenh\u00e6ng<\/em>. Ligesom ved koncepterne ovenfor kan vi tale om at en standard og et koncept er viden i den forstand, at begge dele opfylder betingelsen om at v\u00e6re retf\u00e6rdiggjort sand overbevisning<\/em>… inden for en given sammenh\u00e6ng<\/em>.<\/p>\n <\/p>\n
Men det er ogs\u00e5 netop her, en af udfordringerne er: <\/strong><\/em>For hvad er s\u00e5 den givne sammenh\u00e6ng? <\/em>Det gode danske ordsammenh\u00e6ng er efterh\u00e5nden ogs\u00e5 kendt under begrebet kontekst. <\/em>Begreberne “sammenh\u00e6ng” og “med-tekst” handler om, at den p\u00e5g\u00e6ldende viden alene er retf\u00e6rdiggjort sand begrundet<\/em> inden for sammenh\u00e6ngen. S\u00e5 snart vi bev\u00e6ger os ud af konteksten, af sammenh\u00e6ngen, bliver det straks mere tvivlsomt. Og her kommer endnu en afg\u00f8rende udfordring: N\u00e5r vi har med levende komplekse systemer, organisationer, at g\u00f8re, er det vanskeligt at tale om identiske sammenh\u00e6nge. S\u00e5 snart vi “l\u00f8fter viden” ud af \u00e9n sammenh\u00e6ng, er vi udfordrede ved, at fors\u00f8get p\u00e5 at bringe den i spil i en anden sammenh\u00e6ng, med al sandsynlighed vil udfordre os, fordi denne sammenh\u00e6ngs pr\u00e6misser er anderledes. Selvom vi f\u00f8lger en r\u00e6kke forskrifter vil tilblivelsen af processerne tage sig anderledes ud, fordi de grundl\u00e6ggende pr\u00e6misser er anderledes. Lean i Japan er noget andet end Lean i Danmark. Lean i en kommune er noget andet end Lean i en bilfabrik. Udfordringer og styrker i den Relationelle koordinering tager sig grundl\u00e6ggende forskelligt ud p\u00e5 hhv. en operationsgang og en medicinsk afdeling. Den relationelle koorderings udfordringer og styrker tager sig grundl\u00e6ggende forskellig ud, hvis du ser p\u00e5 m\u00f8det mellem udviklingsafdelingen og produktionsafdelingen p\u00e5 industri-arbejdsplads i forhold til betydningen mellem medarbejderne og brugerne ved et botilbud, hvor brugerne har psykiske lidelser, der kan medf\u00f8re pludselig udadvendt adf\u00e6rd, hvis ikke personalet form\u00e5r at koordinere deres praksisser optimalt.<\/p>\n <\/p>\n
N\u00e5r kompleksitetsreduktion skaber kompleksitetsfor\u00f8gelse<\/strong><\/p>\nDet f\u00e6lles ved koncepter og standarder er, at begge dele sigter p\u00e5 at ordne, at kompleksitetsreducere og “\u00f8konomisere” med informationsflowet i dagens informationsrige samfund. Gennem organisationer s\u00f8ger vi at skabe et f\u00e6lles m\u00e5l ved at koordinere en lang r\u00e6kke af forskellige str\u00f8mme, eller flow. Nogle af de st\u00f8rste udfordringer i komplekse organisationer er den uendelige m\u00e6ngde af information, der skal bearbejdes og koordineres. For godt og vel 50 \u00e5r siden pegede organisationsteoretikeren Herbert Simon i “Designing organizations for an informationsrich world” <\/em>p\u00e5 at information forbruger opm\u00e6rksomhed. Opm\u00e6rksomhed bliver derfor en knap ressource. Herbert Simon argumenterede for at Information Processing Subsystems<\/em>, fx. computere, netop havde til form\u00e5l at reducere forbrug af opm\u00e6rksomhed ved at optimere informationsflowet, at ordne det. Koncepter og standarder er for s\u00e5 vidt ogs\u00e5 informationsprocesserende systemer. De repr\u00e6senterer viden og forskrifter, der gennem deres praksis sigter p\u00e5, at s\u00e6nke forbruget af opm\u00e6rksomhed.<\/p>\nMen det skaber s\u00e5 en v\u00e6sentlig udfordring, <\/em>nemlig at koncepter og standarder kun virker inden for nogle givne sammenh\u00e6nge. Og givne sammenh\u00e6nge betyder her ens <\/em>sammenh\u00e6nge. \u00c6bler for sig og p\u00e6rer for sig. Hvis koncepter og standarder flyttes til sammenh\u00e6nge, der er forskellige fra deres oprindelsessted skal der g\u00f8res et ekstra stykke arbejde for at de kan anvendes i den nye sammenh\u00e6ng. I mange sammenh\u00e6nge taler vi om, at der sker et stykke overs\u00e6ttelsesarbejde. Overs\u00e6ttelses-arbejdet sker under alle omst\u00e6ndigheder. Hvis det ikke g\u00f8res reflekteret vil det formentlig betyde at koncepter og standarder lykkes i mindre grad. Hvis det g\u00f8res bevidst vil sandsynligheden for at konceptet og standarden virker efter sin hensigt \u00f8ges.<\/p>\nVi kan pr\u00f8ve at forst\u00e5 det i Simons informations-og-opm\u00e6rksomhedsterminologi: N\u00e5r koncepter eller standarder bringes over i andre sammenh\u00e6nge end hvori de er udviklede, vil der uv\u00e6gerligt opst\u00e5 behov for overs\u00e6ttelser. Overs\u00e6ttelser tager tid og opm\u00e6rksomhed. Og hvis overs\u00e6ttelserne ikke er gode vil “de d\u00e5rlige overs\u00e6ttelser” skabe miskommunikation og misforst\u00e5elser. Dette vil forbruge endnu mere opm\u00e6rksomhed. Ofte vil det forbruge mere opm\u00e6rksomhed end konceptet eller standarden er lykkes med at reducere:<\/p>\n
“An information-processing subsystem will reduce the net demand on the rest of the organization’s attention only if it absorbs more information previously received by others thant it produces – that is if it listens and thinks more than it speaks.” (Simon 1971: 42)<\/p>\n
<\/p>\n
I starten af 2018 vil mange anf\u00f8re at Sundhedsplatformen, et stort IT-system, der i overvejende grad best\u00e5r af standarder, meget vel kan illustrere dette problem. Sundhedsplatformen indf\u00f8res med den hensigt at koordinere information; at underst\u00f8tte koordinere arbejdsgange p\u00e5 m\u00e5der der transporterer information, gemmer det, henter det og f\u00e5r det til at glide. I bedste fald betyder det, at mange mennesker ikke l\u00e6ngere beh\u00f8ver at bruge deres opm\u00e6rksomhed p\u00e5, at disse informationer n\u00e5r frem til de rette vedkomende. De kan hente informationen nemt, n\u00e5r den skal bruges osv osv. Et gigantisk system, der sikrer en gevinst. Standarderne er angiveligt udviklet ved at ressourcepersoner p\u00e5 de respektive omr\u00e5der er n\u00e5et frem til, hvad der er den bedste viden inden for den givne sammenh\u00e6ng. Det er lagt ind i systemet. En af udfordringerne er s\u00e5, at nogle (mange?) af disse standarder er blevet gjort til standarder for arbejdsgange, der ikke overlapper tilstr\u00e6kkeligt med den arbejdsgang, hvortil den udviklet. N\u00e5r dette sker bliver sygehuspersonalet n\u00f8d til at kompensere for at skabe en god kvalitet i ydelsen. De skal dermed bruge opm\u00e6rksomhed p\u00e5 at overs\u00e6tte fra en standard, der ikke svarer ordentligt til den arbejdsgang, som de skal udf\u00f8re i den givne sammenh\u00e6ng. <\/em>Og dermed risikerer hele ideen med at indf\u00f8re sundhedsplatformen at blive kontraproduktiv.<\/p>\nInden for det sociale omr\u00e5de er det blevet eftertragtet at tale om evidensbaseret viden. Sociale interventioner skal bringes i spil p\u00e5 baggrund af evidensbaseret viden. S\u00e6rlige programmer og preskriptioner kan, ligesom koncepter, overf\u00f8res fra en kontekst til en anden, hvis <\/em>de lever op til de s\u00e6rlige kriterier, som anses for at give evidens. Her fors\u00f8ger man at efterligne “Gold Standard” (den testform som skaber den h\u00f8jeste evidens inden for (natur)videnskaben) for at skabe robust viden. Inspirationen hentes fra naturvidenskaben, hvor det antages, at det er muligt at kontrollere de relevante variable i fors\u00f8g og derigennem teste dem, gentage dem, kontrollere dem. Man gentager fors\u00f8gene i nye kontekster, men med de samme variable, for at sikre, at resultaterne bliver de samme – og dermed viser sig at v\u00e6re robuste givet de konkrete variable. Ideen kan for en kort betragtning siges at v\u00e6re god. Udfordringen er bare, at konteksten, pr\u00e6misserne, den tavse viden, der ligger til grund for successen af en given social intervention, har s\u00e5 stor en afg\u00f8rende betydning for processens tilblivelse og udfoldelse, at det sj\u00e6ldent giver mening i sidste instans.<\/p>\n <\/p>\n
Hvad g\u00f8r vi s\u00e5…?<\/strong><\/p>\nEn lidt grov, men oprigtig, p\u00e5stand vil v\u00e6re, at det ikke er muligt at flytte viden fra \u00e9n sammenh\u00e6ng til en anden. Et grundl\u00e6ggende – men indr\u00f8mmet vidtl\u00f8ftigt argument vil v\u00e6re – at viden altid er kontekstafh\u00e6ngigt. En lidt mindre grov p\u00e5stand vil v\u00e6re, at det er (n\u00e6sten) muligt, hvis vi er tilstr\u00e6kkeligt opm\u00e6rksomme p\u00e5 de udfordringer og sp\u00e6ndinger, der altid vil opst\u00e5, n\u00e5r man bringer viden fra en kontekst ind i nye kontekster. Hvis vi skal komme “industrien” omkring koncepter, standarder og evidensbaseret i m\u00f8de m\u00e5 vi sp\u00f8rge os selv om vi kan g\u00f8re andet? <\/em>Vi er grundl\u00e6ggende afh\u00e6ngige af at reducere kompleksitet i vores komplekse organisationer.<\/p>\nEt rimeligt perspektiv vil v\u00e6re, at “viden altid er kontekstafh\u00e6ngigt” (hvilket i \u00f8vrig blev fanget af Simon og kollegerne (March og Cohen) med begrebet “begr\u00e6nset rationalitet” \/ “bounded rationality”). Man kan ogs\u00e5 sige, at viden om noget altid baserer sig p\u00e5 nogle pr\u00e6misser. Disse pr\u00e6misser baserer sig p\u00e5 nogle andre og mere fundamentale pr\u00e6misser. Disse pr\u00e6misser…. og s\u00e5 fremdeles. “Pr\u00e6misser” er her meget ofte et andet ord for det vi kan kalde “tavs viden”.<\/p>\n
En grundl\u00e6ggende udfordring i dette er, at opm\u00e6rksomheden (og med det tid og penge) forskydes fra de steder hvor problemerne udfoldes i hverdagen og i stedet l\u00e6gges p\u00e5 at teste v\u00e6rkt\u00f8jer. <\/em>Opm\u00e6rksomheden forskydes til at udvikle v\u00e6rkt\u00f8jerne, men m\u00e5ske is\u00e6r p\u00e5 at markedsf\u00f8re dem, at retf\u00e6rdigg\u00f8re dem p\u00e5 tv\u00e6rs af kontekster, p\u00e5 at “bevise deres v\u00e6rd”. Der bruges opm\u00e6rksomhed p\u00e5 at skabe gennemsigtighed p\u00e5 pr\u00e6misser, der aldrig n\u00e5r dybt nok ned i det uendelige dyb af pr\u00e6misser, p\u00e5 pr\u00e6misser; tavs viden, p\u00e5 tavs viden; kontekst. Opm\u00e6rksomheden forskydes i retningen af v\u00e6rkt\u00f8jerne, i stedet for at rette opm\u00e6rksomheden p\u00e5, hvordan v\u00e6rkt\u00f8jerne bliver anvendt i de nye kontekster<\/em>. Hvad skal en “h\u00e5ndv\u00e6rker” v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, for at f\u00e5 v\u00e6rkt\u00f8jet til at virke i denne kontekst. Hvordan faciliterer man v\u00e6rkt\u00f8jer, der kun passer delvist? Hvordan overs\u00e6tter<\/em> man koncepter og standarder s\u00e5 de passer til konteksten? Den viden der bringes ind i en ny sammenh\u00e6ng skal n\u00e6sten bogstavelig talt skr\u00e6ddersys. Viden er et fletv\u00e6rk af begreber – som f\u00e5r sit indhold p\u00e5 baggrund af et fletv\u00e6rk af erfaringer), der er knyttet sammen med en kontekst (en sammen-h\u00e6ng). N\u00e5r dette fletv\u00e6rk af begreber bringes ind i en ny sammenh\u00e6ng skal det flettes sammen… vi bev\u00e6ger os her p\u00e5 kanten af flere forskellige faglige discipliner h\u00e5ndv\u00e6rk, sprogteori, viden- og l\u00e6ringsteori…. Nogen vil sige vi har brug for dygtige skr\u00e6ddere, overs\u00e6ttere eller facilitatorer. Vi skal i hvert fald nok forskyde noget af vores opm\u00e6rksomhed fra <\/em>v\u00e6rkt\u00f8jerne og over p\u00e5 tilblivelsesprocesserne <\/em>hvor v\u00e6rkt\u00f8jerne praktiseres.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"Koncepter er som udgangspunkt immaterielle v\u00e6rkt\u00f8jer, der g\u00f8r livet lettere for os, ved at skabe et f\u00e6lles sprog, ved at reducere kompleksitet. Men ofte till\u00e6gger vi dem en alt for stor evne til at g\u00f8re netop det. N\u00e5r vi g\u00f8r det f\u00e5r de den modsatte effekt af, hvad der er intentionen: Koncepter og standarder er […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[5,6],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/148"}],"collection":[{"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=148"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/148\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":218,"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/148\/revisions\/218"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=148"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=148"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=148"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}