{"id":175,"date":"2022-09-21T12:00:00","date_gmt":"2022-09-21T12:00:00","guid":{"rendered":"http:\/\/sarendip.dk\/?p=175"},"modified":"2023-06-03T08:22:06","modified_gmt":"2023-06-03T08:22:06","slug":"pyt","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/sarendip.dk\/?p=175","title":{"rendered":"Pyt!"},"content":{"rendered":"<p>\u201dPyt\u201d er i f\u00f8rste \u00f8jekast et lille uskyldigt ord. \u201dPyt\u201d er et udr\u00e5bsord, som bruges til at udtrykke, at noget ikke har s\u00e5 stor betydning endda: <em>\u201dPyt, det g\u00f8r ikke noget, at sk\u00e5len gik i stykker\u201d,<\/em> siger vi m\u00e5ske til vores 10-\u00e5rige dreng, der tabte en sk\u00e5l da han var i f\u00e6rd med den l\u00e6reproces, det er at tage del i husholdningen. I den proces l\u00f8fter vi med sproghandlingen \u201dPyt\u201d noget af den skyld og skam der kan v\u00e6re forbundet med uheldet, af drengens skuldre, for i stedet at hj\u00e6lpe ham til at fokusere p\u00e5 det vigtige: Du tager et ansvar for at bidrage til husholdningen! Allerede her f\u00e5r vi en antydning af, at begrebet \u201dPyt\u201d r\u00e6kker ud over et simpelt udr\u00e5b.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Og \u201dPyt\u201d har f\u00e5et meget p\u00e5 sine skuldre de sidste par \u00e5r. For et par \u00e5r siden blev \u201dPyt\u201d n\u00e6rmest synonymt med en persons pr\u00e6ferencer; det blev en holdning og en tilgang til livet. \u201dPyt\u201d blev en slags x-faktor for robusthed. I k\u00f8lvandet p\u00e5 den udvikling, begyndte psykologer, at hj\u00e6lpe deres klienter til at give slip og sige \u201dPyt\u201d for at komme videre i livet. Ledere begyndte at tilskynde deres medarbejdere til at sige \u201dPyt\u201d n\u00e5r det ikke er muligt at pr\u00e6stere den faglige kvalitet som medarbejdernes fagprofessionelle etos og stolthed tilsiger dem, at de skal. Lederne l\u00f8fter en del af ansvaret fra medarbejdernes skuldre. \u201dPyt\u201d blev d\u00e9t, der p\u00e5 godt nydansk kaldes et <em>coping-redskab. <\/em>Et redskab som aflaster den enkelte medarbejder for et psykosocialt pres der er opst\u00e5et som konsekvens af organisatoriske mods\u00e6tningsfulde krav, dilemmaer, paradokser osv.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Ledernes tilskyndelser opst\u00e5r ofte i k\u00f8lvandet p\u00e5 erkendelsen af umuligheden af at l\u00f8se opgaverne inden for de givne rammer og vilk\u00e5r. Et t\u00e5leligt arbejdsliv m\u00e5 derfor tage afs\u00e6t i at se denne virkelighed i \u00f8jnene. Den h\u00f8je kompleksitet og de gensidige afh\u00e6ngigheder i lange k\u00e6der af arbejdsgange som mange organisationer er kendetegnet af, aff\u00f8der disse krydspres, mods\u00e6tningsfulde krav, paradokser og dilemmaer. Nogle af disse kan l\u00f8ses ved at reorganisere arbejdet, arbejdsgangene, v\u00e6rdik\u00e6derne. Men andre opst\u00e5r, som konsekvens af uigennemt\u00e6nkte l\u00f8sninger, politiske krydspres, pludselig \u00e6ndringer i markedsbetingelser osv og er ikke umiddelbart l\u00f8sbare. Og her bliver \u201dPyt\u201d en ytring, der hj\u00e6lper den enkelte med at v\u00e6re i et rum, der synes t\u00f8mt for sund fornuft og mening.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Men selvom \u201dPyt\u201d kan v\u00e6re et konstruktivt redskab til at mestre krydspres, kan det ogs\u00e5 have alvorlige negative konsekvenser for b\u00e5de individer og organisation. Hvis krydspres, dilemmaer og paradokser, er et vedvarende f\u00e6nomen bliver det slidsomt. Den enkelte fastholdes i en tilstand af mangel p\u00e5 mening, meningsl\u00f8shed, eller s\u00e5gar meningssammenbrud. P\u00e5 sigt kan s\u00e5danne tilstande udvikle sig til b\u00e5de kynisme og apati hos den enkelte. P\u00e5 arbejdspladser hvor en \u201dPyt\u201d-knap bliver en institutionialiseret mekanisme til at mestre ul\u00f8selige krydspres og kompromitteringen af kvalitet i arbejdet, kan fagligheden og selvrespekten i v\u00e6rste fald eroderes. Dette kan f\u00f8re til katastrofale dynamikker, hvor resonansen af \u201dPytter\u201d skaber en kakofoni som for\u00e5rsager alvorlige svigt, dysfunktioner og fejl.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>\u201dPyt\u201d kan alts\u00e5 v\u00e6rre en afg\u00f8rende overlevelsesmekanisme. Men \u201dPyt\u201d kan ogs\u00e5 v\u00e6re med til at fjerne sund kritisk skepsis over for det, der \u00e5benlyst (eller knap s\u00e5 \u00e5benlyst) ikke virker. N\u00e5r store IT-platforme introduceres, og medarbejderne g\u00f8r opm\u00e6rksom p\u00e5, at standarderne ikke underst\u00f8tter arbejdet, kan de blive opfordret til at sige \u201dPyt\u201d i stedet for \u201dat brokke sig\u201d. Det l\u00f8ser ikke de eventuelle problemer med systemet, men lader systemet forts\u00e6tte produktionen af paradokser i arbejdet, som belaster medarbejderne. N\u00e5r kontrolprocedurer ikke f\u00f8lges fordi rammerne og vilk\u00e5rene ikke skaber de n\u00f8dvendige ressourcem\u00e6ssige vilk\u00e5r, og n\u00e5r interne og eksterne revisions-kontrollers p\u00e5pegning af, at der tages for let p\u00e5 procedurerne negligeres, risikerer det at f\u00f8re til alvorlige fejl. S\u00e5danne alvorlige \u201dfejl\u201d rammer undertiden avisernes overskrifter. Efterf\u00f8lgende oplyser bagklogskabens klare lys fors\u00f8mmelserne. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er om vi s\u00e5 ogs\u00e5 tager ved l\u00e6re af de ulykkelige konsekvenser? Det er v\u00e6sentligt at blive bedre til at skelne mellem, hvorn\u00e5r det <em>p\u00e5 den ene side<\/em> er relevant og legitimt at sige \u201dPyt\u201d for at mestre krydspres og paradokser, og hvorn\u00e5r det <em>p\u00e5 den anden side <\/em>er vigtigt at bruge kritik som motor for et ressourcekr\u00e6vende arbejde med at opl\u00f8se paradokserne og g\u00f8re op med de modsatrettede krav.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>\u201dPyt\u201d er i f\u00f8rste \u00f8jekast et lille uskyldigt ord. \u201dPyt\u201d er et udr\u00e5bsord, som bruges til at udtrykke, at noget ikke har s\u00e5 stor betydning endda: \u201dPyt, det g\u00f8r ikke noget, at sk\u00e5len gik i stykker\u201d, siger vi m\u00e5ske til vores 10-\u00e5rige dreng, der tabte en sk\u00e5l da han var i f\u00e6rd med den l\u00e6reproces, [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[9],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/175"}],"collection":[{"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=175"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/175\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":176,"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/175\/revisions\/176"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=175"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=175"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=175"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}