Forel\u00f8bigt en note om koncepter og v\u00e6rkt\u00f8jer i relation til psykosocialt arbejdsmilj\u00f8*<\/p>\n
I arbejdet med at underst\u00f8tte psykisk arbejdsmilj\u00f8, eller rettere psykosocialt og organisatorisk arbejdsmilj\u00f8, p\u00e5 arbejdspladser i Danmark, spiller koncepter, v\u00e6rkt\u00f8jer og redskaber en stor rolle. Ikke h\u00e5ndgribelige v\u00e6rkt\u00f8jer, som en hammer eller en m\u00e5lestok. Men immaterielle<\/em> v\u00e6rkt\u00f8jer, der siges at kunne underst\u00f8tte et bedre psykisk arbejdsmilj\u00f8 (fx i relation til psykologisk tryghed, reduktion af stress, bedre kommunikation mv.) S\u00e5danne f\u00e6nomener kan v\u00e6re forskningsbaserede, kan undertiden p\u00e5kalde sig evidensbasering eller kan v\u00e6re udviklet af konsulenter mhp at tilbyde arbejdspladser nogle lovende produkter. Deres tilnavn, redskaber, v\u00e6rkt\u00f8jer <\/em>eller koncepter, <\/em>betoner at de kan bidrage til at l\u00f8se konkrete udfordringer. V\u00e6rkt\u00f8jet<\/em>, er t\u00f8jet<\/em> der f\u00e5r noget til at virke<\/em>. Redskaber<\/em> bidrager til at skabe<\/em> noget s\u00e5 det er rede. <\/em>Konceptet sammenfatter <\/em> eller be-griber,<\/em> alts\u00e5 griber om noget, s\u00e5 vi bedre kan mestre det.<\/p>\n Koncepter, v\u00e6rkt\u00f8jer og redskaber er ofte kendetegnet ved en h\u00f8j grad af fortolkningsm\u00e6ssig fleksibilitet. De fremtr\u00e6der meget forskellig i deres “v\u00e6ren”<\/em> afh\u00e6ngig af hvilken konstellation af akt\u00f8rer, der ser p\u00e5 dem, eller afh\u00e6ngig af, hvilken konkret kontekst\/ situation, de optr\u00e6der \/ pr\u00e6senteres i. Med et par fortryllende ord, kan det kaldes “ontologisk oscillation”<\/em>, hvilket lyder avanceret, men egentlig er relativt enkelt: det ontologiske<\/em> handler om hvordan f\u00e6nomenet eksisterer og fremtr\u00e6der i verden og oscillere <\/em>handler om, at noget svinger mellem to tilstande.<\/p>\n I denne sammenh\u00e6ng handler det om, at immaterielle v\u00e6rkt\u00f8jer for eksempel ofte fremstilles skiftevis som h\u00e5ndgribelige, instrumentelle v\u00e6rkt\u00f8jer og <\/em>som v\u00e6rkt\u00f8jer, der kan underst\u00f8tte udforskende afd\u00e6kninger af problemkomplekser, som potentielt kan bidrage til l\u00e6reprocesser, der medf\u00f8rer en mere robust m\u00e5de at organisere et givent arbejdsf\u00e6llesskab (socioteknisk system) p\u00e5.<\/p>\n I nogle tilf\u00e6lde kan et v\u00e6rkt\u00f8jer fremf\u00f8res som instrumentelle v\u00e6rkt\u00f8jer, der har ligheder med hverdagsforst\u00e5elsen af ordet v\u00e6rkt\u00f8jer, og at de giver potentielle aftagere indtryk af, at de kan bidrage til et “fixe” nogle n\u00e6rmere definerede problemstillinger. At de er n\u00e6rmere definerede h\u00f8rer med til pakken – og i denne sammenh\u00e6ng, hvor det handler om psykosocialt arbejdsmilj\u00f8, ogs\u00e5 problemet: for psykosociale problemstillinger er stort set altid <\/em>komplekse (vilde) problemer, som ikke kan fixes med instrumentelle v\u00e6rkt\u00f8jer.<\/p>\n I denne formulering – hvor ord som “fremstilles” og “fremf\u00f8res” anvendes – ligger implicit en forst\u00e5else af, at det fx er konsulenter, eller m\u00e5ske (arbejdslivs)forskere, der bevidst pr\u00e6senterer v\u00e6rkt\u00f8jer p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de. Dette kan bestemt v\u00e6re tilf\u00e6ldet. Men i mange henseender sker der ogs\u00e5 det, at potentielle aftagergrupper (ubevidst) till\u00e6gger pr\u00e6sentationen af nogle komplekse v\u00e6rkt\u00f8jer, nogle ikke ekspliciterede egenskaber. Aftagerne har muligvis nogle konkrete problemstillinger, som de ikke for indev\u00e6rende er klar over, hvordan de skal h\u00e5ndtere. Der kommer nogen vidende personer og pr\u00e6senterer nogle fund, og aftagernes opm\u00e6rksomhed rettes mod de egenskaber og relationer, som indg\u00e5r i deres problemkompleks og slutter, at disse fund formentlig kan l\u00f8se deres aktuelle udfordringer. \u00c5rsagen er at der er et stort sammenfald i tilh\u00f8rerens problemkompleks og i de m\u00f8nster-beskrivelser, som bliver fremlagt. De kan v\u00e6re mere eller mindre sikre inden for deres specifikke kontekst, men al usikkerheden og kontekstafh\u00e6ngigheden filtreres fra i kommunikationen, fordi der hos tilh\u00f8reren synes, at v\u00e6re et potentielt l\u00f8sningsorienteret perspektiv til at im\u00f8dekomme den givne problemstilling.<\/p>\n Dette er en slags symbolsk interaktionisme<\/em> i praksis. For en del \u00e5r siden blev social kapital <\/em>genf\u00f8dt i Danmark, som et begreb der syntes at kunne bruges til at forst\u00e5, hvordan nogle arbejdspladser var s\u00e6rligt gode til b\u00e5de<\/em> at skabe god kvalitet i arbejde og ydelse samtidig med en h\u00f8j grad af effektivitet og produktivitet. Dette syntes n\u00e6sten at v\u00e6re for godt til at v\u00e6re sandt, og f\u00f8rte til en k\u00e6mpe eftersp\u00f8rgsel p\u00e5 “social kapital”, selvom det var ganske uklart, b\u00e5de hvad <\/em>social kapital faktisk var, og is\u00e6r hvordan <\/em>en arbejdsplads opbyggede social kapital.<\/p>\n Bem\u00e6rk, at ontologisk oscillation ovenfor er beskrevet, som svingninger, som foreg\u00e5r over tid eller p\u00e5 tv\u00e6rs af rum. Alts\u00e5, fx. at akt\u00f8rer kan till\u00e6gge et v\u00e6rkt\u00f8j en meget real og h\u00e5ndgribelig funktion p\u00e5 et tidspunkt og at de senere forst\u00e5r dets mere tavse, processuelle og emergente sider. Eller at konteksten hvori et v\u00e6rkt\u00f8j pr\u00e6senteres, er det som bliver afg\u00f8rende for dets fremtr\u00e6delsesform. Men vekselvirkningen mellem v\u00e6rkt\u00f8jets forskellige ontologiske fremtr\u00e6delsesformer, beh\u00f8ver ikke at ske i adskilte tid og rum. Som det ogs\u00e5 ligger implicit i beskrivelserne ovenfor, s\u00e5 kan tilh\u00f8rere i det samme rum godt forst\u00e5 den samme pr\u00e6sentation af det samme v\u00e6rkt\u00f8j p\u00e5 grundl\u00e6ggende forskellige ontologiske niveauer. Igen handler det om en praksisorienteret symbolsk interaktionisme: Akt\u00f8rernes modtagelse af kommunikationen vedr\u00f8rende v\u00e6rkt\u00f8jet filtreres i, hvad det er for en baggrund og aktuel situation de st\u00e5r i… Nogle retter deres opm\u00e6rksomhed mod, at de netop er vidne til en pr\u00e6sentation af et v\u00e6rkt\u00f8j, der m\u00e5ske kan v\u00e6re l\u00f8sningen p\u00e5 deres “vilde problem”. Andre lytter mere kritisk, og retter opm\u00e6rksomheden p\u00e5 hvilke faldgruber, der er, og hvilke kontekstuelle faktorer, som kan v\u00e6re medvirkende til at et givent v\u00e6rkt\u00f8j kommer til at virke mindre eller mere godt, imens en tredje gruppe af akt\u00f8rer, lytter med helt andre filtre, hvorved v\u00e6rkt\u00f8jets ontologiske egenskaber igen fremtr\u00e6der anderledes.<\/p>\n Den fortolkningsm\u00e6ssige fleksibilitet der kan ligge i pr\u00e6sentationen af et v\u00e6rkt\u00f8j, redskab eller koncept, kan v\u00e6re en fordel for s\u00e5danne f\u00e6nomener, n\u00e5r de skal opn\u00e5 \u00f8get udbredelse og kendskab, eller endog popularitet, blandt nogle givne grupper, fx arbejdspladser, der \u00f8nsker at s\u00e6tte fokus p\u00e5 arbejdsmilj\u00f8et. Det beh\u00f8ver ikke altid, at v\u00e6re et problem. Men ofte implicerer det, at der opst\u00e5r potentiale for forvirring, orienteringsproblemer, udfordringer i afstemning af forventninger mv. Evidensen for v\u00e6rkt\u00f8jers virkeomr\u00e5de vil fx altid v\u00e6re afh\u00e6ngig af, at en lang r\u00e6kke faktorer kan holdes stabile. Alts\u00e5, der er evidens for, at x virker, hvis a, b, c, og d er g\u00e6ldende. Problemet – n\u00e5r vi taler om psykosocialt arbejdsmilj\u00f8 \/ komplekse arbejdspladser – er s\u00e5, at en s\u00e5dan fastfrysning af mange faktorer uafh\u00e6ngig af hinanden sj\u00e6ldent optr\u00e6der i praksis. Et v\u00e6rkt\u00f8j vil derfor ofte opf\u00f8re sig lidt anderledes i praksis end i “teorien” – v\u00e6rkt\u00f8jets forskrift. Forskere der fremstiller deres evidensbaserede redskaber, v\u00e6rkt\u00f8jer, interventioner etc. vil ofte g\u00f8re dette g\u00e6ldende p\u00e5 den ene eller den anden m\u00e5de. Men i hvilket omfang det bliver kommunikeret klart, og i hvilket omfang modtagerne retter deres opm\u00e6rksomhed mod alt det, som “skrives med sm\u00e5t”, er s\u00e5 en anden sag. S\u00e6rligt, hvis modtageren har et problem (trivsel, stress, manglende arbejdsgl\u00e6de osv), som itales\u00e6ttes af det p\u00e5g\u00e6ldende v\u00e6rkt\u00f8js virkeomr\u00e5de.<\/p>\n * i n\u00e6rv\u00e6rende opslag bruges “psykisk arbejdsmilj\u00f8” og “psykosocialt arbejdsmilj\u00f8” om det samme f\u00e6nomen. P\u00e5 en sk\u00e6v m\u00e5de illustrerer det opslagets problemkompleks. “Psykisk arbejdsmilj\u00f8” er mere mundret og er blevet anvendt i en l\u00e6ngere \u00e5rr\u00e6kke om omr\u00e5det. Men det er en problematisk terminologi, fordi det indsn\u00e6vrer problemstillingen for meget. Der er en risiko for, at vi som handlende akt\u00f8rer reducerer vores opm\u00e6rksomhed til et begr\u00e6nset felt af det psykosociale arbejdsmilj\u00f8, n\u00e5r vi g\u00f8r det til dagligdagsbrug at anvende “psykisk arbejdsmilj\u00f8”. “Det psykosociale arbejdsmilj\u00f8” er en bedre terminologi, fordi det understreger, at vi har fokus p\u00e5 noget, der b\u00e5de er socialt og<\/em> psykologisk orienteret og desuden indg\u00e5r i et arbejdsmilj\u00f8, <\/em>der typisk inkluderer relationer, teknologi, viden etc. Vi kunne forts\u00e6tte denne udfoldning af begrebet, s\u00e5 vi ogs\u00e5 fik med, at det altid ogs\u00e5 inkluderer det situationelle, det kropslige osv osv. Men det m\u00e5 blive en anden gang.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Forel\u00f8bigt en note om koncepter og v\u00e6rkt\u00f8jer i relation til psykosocialt arbejdsmilj\u00f8* I arbejdet med at underst\u00f8tte psykisk arbejdsmilj\u00f8, eller rettere psykosocialt og organisatorisk arbejdsmilj\u00f8, p\u00e5 arbejdspladser i Danmark, spiller koncepter, v\u00e6rkt\u00f8jer og redskaber en stor rolle. Ikke h\u00e5ndgribelige v\u00e6rkt\u00f8jer, som en hammer eller en m\u00e5lestok. Men immaterielle v\u00e6rkt\u00f8jer, der siges at kunne underst\u00f8tte et […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[5],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/201"}],"collection":[{"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=201"}],"version-history":[{"count":10,"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/201\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":247,"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/201\/revisions\/247"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=201"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=201"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/sarendip.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=201"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}