• Uld i mund
• At tale vævende
• At spinde en tråd på fortællingen
• Den røde tråd
• Det er en indviklet fortælling
• Lyt til den del af historien og så kan det flettes sammen
• Et kludetæppe af forklaringer
• Han slår knuder på sig selv, når han skal stå til regnskab
• Problemstillingen er en gordisk knude
• Der er mange tråde i fortællingen
• Det er gået i hårdknude
• Hvordan vikler man sig ud af en konflikt
• Historierne er helt filtret sammen
• De karter rundt i forsøget på at løse op for sagen
• Islæt (som vi anvender som indgår som noget der kendetegner en mindre, men typisk karakteristisk del af noget andet… hvilket er meget parallelt med det system af tråde i et stof der er vævet på tværs af stoffets længderetning, vinkelret på trenden)
• Trend (som jævnfør Islæt knytter sig til vævningens trådsystem i længderetning)

Sproget vi bruger til at beskrive meningsskabelse og relationer er præget af ord og begreber, der knytter sig til tekstiler, vævning og fletværk. Grundlæggende begreber som tekst og kontekst knytter sig til det stoflige ved tekstiler. En tekstur opstår fx gennem noget, der er vævet. Og når vi for eksempel arbejder videnskabeligt, forsøger vi jo ofte at beskrive konteksten for det vi har fokus på. Meningsdannere væver med ord. Konteksten er en ”med-tekst”, som giver læseren (eller tilhøreren) mulighed for at forstå den betydning, som en meningsdanner eller forandringsaktør gerne vil have frem. Vi væver så og sige med tekst, for at skabe en fælles forståelseshorisont ift nogle problemstillinger vi enten gerne selv vil udforske… Eller som vi måske har udforsket, og derefter gerne vil formidle, så andre kan forstå det inden for nogenlunde samme forståelseshorisont (kontekst).

I spændingsfeltet mellem læring, forandring og ledelse, med særlig fokus på konsekvenser for menneskers arbejdsliv, spiller det tekstile også en stor rolle. Her væves ofte med tekst, når vi skriver papers, artikler og bøger. Og begreber med udspring i tekstiler spiller også en stor rolle, når vi ser på organisering af vores arbejdsliv. Organisering sker typisk i netværk og fletværk. Organisering udfoldes i et samspil mellem sprog og praksis. Organisering skaber røde tråde, som begejstrer i arbejdslivet, men også gordiske knuder, der belaster.

De gamle mytologier har også skabt en nær kobling mellem det tekstile og så livets mening. I såvel den nordiske, græske og romerske mytologi findes tre skæbnegudinder, som har indflydelse på menneskenes livstråde. I den nordiske (og germanske) mytologi, har de tre gudinder, Urðr (Urd), Verðandi (Verdande) og Skuld den skæbnesvangre rolle. Nornerne kaldes de tilsammen.

I den græske mytologi genfinder vi skæbnens gudinder, Moirae. Klotho er gudinden der spinder livets tråd, mens Lachesis udmåler livstråden, imens Atropos er med til ende de dødeliges liv ved at føre saksen og klippe livstråden over. Blandt romerne møder vi også tre gudinder, Parcae: Nona, Decima og Morta.