Skønlitterær inspiration

Skønlitteratur og anden kunst kan inspirere i studiet af ledelse, læring og arbejdsliv. På siden her vil der sættes spot på inspirationskilder fra det skønlitteratære og kunstneriske univers, herunder også film og populærkultur, som kan være med til at begribe ledelse, læring og arbejdsliv ud fra interessante perspektiver. Hvor og hvordan skildres livet i organisationer? Hvordan begribes arbejdslivet på nye anderledes måder?

I de seneste år har følgende givet god inspiration til at åbne og udforske forståelsen af arbejde som fænomen i sine forskellige konstellationer: 

  • Cæcilie Højberg Poulsen. 2023. Flair. OVBIDAT. Prosa og digte om at arbejde som omsorgshjælper. Cæcilie giver et meget fint indblik i omsorgshjælperens helt konkrete og praktiske arbejde og hvordan omsorgshjælperen er forbundet med den han eller hun hjælper.
  • Lean Pejtersen. 2022. Her er der ingen, der græder om fredagen. Harpyle. En slags kollage af små beretninger fra menneskers virkelige arbejdsliv.
  • Olga Liva Bruun. 2022. Grammatik i praksis 1: Lommesyntaks. OVBIDAT. En underfundig lille bog der præsterer en stram poetisk udfoldelse af en klasseanalyse om arbejd gennem en pædagogisk fremstilling af grammatikkens regler og sammenhænge.
  • Olga Ravn. 2020. Mit arbejde. Gyldendal. Olgas bog udfordrer vores arbejdsbegreb, ved at vise os, hvordan det, at få et barn er et identitetsarbejde af dimensioner. Romanen leverer dermed også et spændende bud på en feministisk tilgang til at åbne op for omsorgsarbejdets betydning og historiske marginalisering.
  • Amalie Smith. 2020. Threadripper. Gyldendal. Amalies hybride kombination af et teknologihistorisk perspektiv på computere og vævning, med fortællende prosa der udfolde arbejdet med et digitalvævet tæppe. Og så er det også en af de beskrivelser, der afslører, hvordan kvinder undertiden er blevet overset i historiske fremstillinger. Det gør den ved at vise hvordan Ada Lovelace er vævet ind i udviklingen af algoritmer og dermed moderne computere.
  • Olga Ravn. 2018. De ansatte. Gyldendal.
  • “Døgnkioskmennesket” af Sayaka Murata (2019) er en interessant skildring af visse aspekter af den Japanske arbejdskultur. Bogen skildrer singlekvinden, der gennem 18 år har arbejdet som i en døgnkiosk og på den ene side har svært ved at finde sig til rette i de kulturelle koder, men som samtidig også i vid udstrækning synes at være knyttet til de sædvaner og rutiner, som er knyttet til netop denne kultur.
  • Jonas Eika. 2015. Lageret Huset Marie. Lindhardt og Ringhof. Mht arbejde rammer Jonas ind i en sjældent beskrevet arbejdssfære her og viser noget om teknologistyrede rytmers betydning for arbejdet,, om kollegialt fællesskab og meget mere ved at følge Elias på lager og i grænsefladerne til hans liv i kollektivet og i det daglige møde med Marie. 
  • Maren Uthaug. 2019. En lykkelige slutning. Lindhardt og Ringhof. Maren Uthaugs sædvanlige fantastiske skæve fortællinger udfolder her, hvordan arbejdslivet som bedemand kryber ind under huden af Nicholas. Måske ikke så mærkeligt, taget i betragtning af, at hans bedemandsarbejde følger en lige linje af syv generationers stolte forankring i erhvervet.

Lidt bredere og mere spredt historisk:

  • Bent Hamers film “Salmer fra Køkkenet”. En film der især er inspirerende i metodeøjemed idet en oprindelig naturvidenskabelig tilgang til antropologiske studier, kommer til kort, når den ikke deltagende observation bliver mere deltagende. Er i øvrigt også sjov i sit historiske perspektiv på den betagethed, som scientific management kunne have helt ind i den sfære, der beskæftiger sig med udvikling af køkkenredskaber.
  • Mest for det videnskabsteoretiske og metodiske: T.C. Boyles roman “The inner circle” er en roman, der bygger på zoologen Alfred Kinseys arbejde for at kortlægge den menneskelige seksuelle adfærd. Det var ikke uden sværdslag.  Filmen “Kinsey” har samme ærinde. Filmen er fra 2004 og er instrueret og skrevet af Bill Condon, med Liam Neeson i titelrollen som den banebrydende sexolog Alfred Kinsey. Kinsey var oprindeligt Zoolog, men satte sig for at kortlægge den menneskelige seksuelle adfærd. Det var imidlertid ikke noget, der skete uden kontroverser i en tid, hvor seksualiteten først og fremmest udspillede sig bag lukkede døre.
  • Per Helge Sørensen- som jo senere er blevet kendt for et andet kunsterisk indslag, “Djøf med løg(n)” – skrev sin første bog, “Spin”, på bagkanten af en embedsmandskarriere i et ministerium. Bogen udkom i 2003 og kan anses for en satirisk roman . Der er ifølge Per Helge Sørensen selv ikke tale om en nøgleroman omend han afslutningsvis skriver, at der er “… fragmenter fra det virkelige liv – en klokkeformet frisure, en gul gunge, et itat fra en bog og en replik taget ud af sammenhæng” (s411). Som læser – og senere tilskuer til Djøf med løg(n), hvor særligt 1’eren skal fremhæves, som et must, når man beskæftiger sig med forandringsprocesser i organisationer – får man dog indtryk af, at der er mere end frisurer, der kommer fra hovedstolen.
  • “The Circle” kan vel ikke kaldes en science fiction, men den bevæger sig (ikke særlig langt) ind i fremtiden og ind i hjertet af en virksomhed, der ligner vor tids giganter på vestkysten i USA i the bay area. Her bringer incitamentmekanismer, der er knyttet til “click” og “likes”, sammen med forestillingen om et corporate community, der udgør et stærkere fællesskab end noget andet, karakterne ud på et overdrev. Bogen er ikke specielt velskrevet, men den er alligevel tankevækkende og inspirerende ift at begribe de sociale mediers integration i arbejds- og organisationslivet. Den er i øvrigt blevet filmmatiseret.
  • “Fodspor på himlen” af den islandske forfatter Einar Már Guðmundsson, er fra 1999 og er af mange årsager en anbefalelsesværdig bog. Vi følger en islandsk slægt gennem tre generationer i perioden fra tiden omkring århundredskiftet frem til 1930’erne. Igennem disse skildringer får vi indblik i et samfunds transformation fra bonde- og fiskersamfund til et industrisamfund, hvor arbejdet får en ny betydning. Her udfordres familien med 10 børn undertiden af sult og nød, og børnene må anbringes i en lang periode på gårde uden for hjemmet Bogen giver et historisk indblik i arbejdets betydning i et andet kulturelt-historisk perspektiv.  Tag for eksempel kapitel 22, hvor vi hører om Ivar, Kåre og Ragnar, som møder op i arbejdsmændenes skur, i håbet om, at de kan blive valgt til dagens dont. Deres farbroder Magnus kommer forbi og bidrager til, at det lykkes dem at blive udtaget (også dengang havde netværk en stor indflydelse 🙂 til at skovle kul. Her udfolder Ragnar sig mindre med skovlen og mere med sin veltalenhed ved at agitere for arbejdernes rettigheder og for det islandske kommunistparti. Det falder ikke i helt god jord hos formanden…
  • Da jeg engang for nu en del år siden læste Christian Jungersens “Undtagelsen” alt imens jeg interesserede mig for psykisk arbejdsmiljø, for konflikter, mobning osv., fandt jeg den rigtig interessant for dens indsigtsfulde skildring af de relationelle processer, som nødvendigvis gør at man må spekulere på forholdet mellem mobber og offer. Og så foregår en del af disse subtile processer på en arbejdsplads der i øvrigt er kendetegnet ved at en der gør det etisk korrekte. I øvrigt er romanen “Du forsvinder” , som stiller spørgsmål med, hvem vi er og hvor meget vi er vores hjerne og vores kognitive formåen, også interessant. Hovedpersonens identitet forandrer sig i forbindelse med en svulst, hvilket udfordrer hans personlighed på en række områder, herunder hans adfærd og måde at relatere sig til sine omgivelser. Hvor sidder den fri vilje, kunne man spørge? Sidder den i hjernen? Eller…
  • Cæcilie Højberg Poulsen. 2023. Flair. OVBIDAT. Prosa og digte om at arbejde som omsorgshjælper. Cæcilie giver et meget fint indblik i omsorgshjælperens helt konkrete og praktiske arbejde og hvordan omsorgshjælperen er forbundet med den han eller hun hjælper.
  • Lean Pejtersen. 2022. Her er der ingen, der græder om fredagen. Harpyle. En slags kollage af små beretninger fra menneskers virkelige arbejdsliv.
  • Olga Liva Bruun. 2022. Grammatik i praksis 1: Lommesyntaks. OVBIDAT. En underfundig lille bog der præsterer en stram poetisk udfoldelse af en klasseanalyse om arbejd gennem en pædagogisk fremstilling af grammatikkens regler og sammenhænge.
  • Olga Ravn. 2020. Mit arbejde. Gyldendal. Olgas bog udfordrer vores arbejdsbegreb, ved at vise os, hvordan det, at få et barn er et identitetsarbejde af dimensioner. Romanen leverer dermed også et spændende bud på en feministisk tilgang til at åbne op for omsorgsarbejdets betydning og historiske marginalisering.
  • Amalie Smith. 2020. Threadripper. Gyldendal. Amalies hybride kombination af et teknologihistorisk perspektiv på computere og vævning, med fortællende prosa der udfolde arbejdet med et digitalvævet tæppe. Og så er det også en af de beskrivelser, der afslører, hvordan kvinder undertiden er blevet overset i historiske fremstillinger. Det gør den ved at vise hvordan Ada Lovelace er vævet ind i udviklingen af algoritmer og dermed moderne computere.
  • Olga Ravn. 2018. De ansatte. Gyldendal.
  • Jonas Eika. 2015. Lageret Huset Marie. Lindhardt og Ringhof. Mht arbejde rammer Jonas ind i en sjældent beskrevet arbejdssfære her og viser noget om teknologistyrede rytmers betydning for arbejdet,, om kollegialt fællesskab og meget mere ved at følge Elias på lager og i grænsefladerne til hans liv i kollektivet og i det daglige møde med Marie.
  • Maren Uthaug. 2019. En lykkelige slutning. Lindhardt og Ringhof. Maren Uthaugs sædvanlige fantastiske skæve fortællinger udfolder her, hvordan arbejdslivet som bedemand kryber ind under huden af Nicholas. Måske ikke så mærkeligt, taget i betragtning af, at hans bedemandsarbejde følger en lige linje af syv generationers stolte forankring i erhvervet.