Oversættelse spiller en væsentlig rolle, når ledere og medarbejdere, konsulenter og andre aktører skaber organisatorisk forandring. Vi bruger koncepter, værktøjer med videre, vi praktiserer strategier og laver planer ud fra projektledelsesmodeller. Altsammen noget, der sigter på at opnå nogle mere eller mindre givne mål. Når vi bruger disse værktøjer vil vi altid – bevidst eller ubevist – oversætte ord, begreber, værktøjer, forskrifter med videre. Derfor vil et værktøj for eksempel altid bruges anderledes i een kontekst fremfor i en tidligere.
Der findes mange varianter af oversættelsesteori. Det må antages at ideen om at bringe oversættelsesteori ind i organisationsstudier oprindeligt kommer fra det litterære område. Den norske professor Kjell Arne Røvik, som har arbejdet med hvordan organisationstrender rejser, har netop fat i dette. En af de væsentligste pointer, som jeg har taget med mig herfra, henter Kjell Arne Røvik den udvikling som den litterære oversættelsesteori har været igennem. Den ene tilgang tilsiger, at en oversætter skal være tro mod ordet – og kun mod ordet. Der skal så vidt muligt oversættes 1:1. Dette beror på en ide om at sproget via sine fikserede koder bærer på en iboende mening. En anden tilgang tilsiger, at meningen, budskabet, sproget, altid også er indlejret i den kulturelle sammenhæng, hvori sproghandlingen bliver til. I den sammenhæng bliver oversætteren i højere grad forpligtet på at tilstræbe at oversætte et budskab, en stemning, et narrativ. Dette – kan man sige – giver næsten forfatteren ikke blot friheden til, men også en forpligtigelse til, at påtage sig et medforfatterskab, idet oversætteren er nød til at gå ind og fortolke på fortællingen. Desuden forpligtiger det også en oversætter til ikke “blot” at kende til sprogenes formelle og strukturelle egenskaber, men også at kende til nogle af de kulturelle elementer, som ligger bag sproget og de udtryk der bringes i spil.
For nogle år siden hørte jeg så følgende inspirerende og tankevækkende indslag på Klaus Rothstein’s program Litteraturmagasinet på P1. Oversætteren Annelise Ebbe, som har oversat flere af Per Pettersons bøger, skriver ind til Litteraturmagasinet (Rothstein) på DR1 den 26. juni 2013:
Annelise Ebbe fortæller, at hun er vild med hans bøger og har nogle sjove oplevelser med at oversætte dem. Og så giver hun et eksempel. Annelise fortæller i programmet:
’Til Sibirien’, en af Pettersons bøger, foregår delvist i Danmark, i Skagen og København. I København arbejder den kvindelige hovedperson ved rigstelefonen. Der er en oversigt over det vanvittige hierarki på det sted. Jeg mailede til Per og spurgte om han havde researchet den.
’NEJ! Jeg har bare digtet et hierarki’, sagde han.
Jeg sagde forsigtigt drillende, at aben så var havnet hos mig fordi jeg ikke ville skrive noget der kunne være forkert. Der kunne jo være læsere det kendte til det. Det var han helt uberørt af. Han kan ikke fordrage research, indrømmede han.
Jeg gik i gang og fandt ud af det var ret besværligt. Til gengæld var resultatet helt overdådigt. Der var to etagers hierarkier, og hele tre underetager i hvert. Der var Per glad for at have en oversætter der gider researche.”
Passagen i Per Pettersons bog skulle vist lyde sådan her:
“Og jeg ku’ godt lide mit arbejde selvom det var militært organiseret med reservetelefonistinde, telefonistinde, og overtelefonistinde, og underforstanderinde, forstanderinde og overforstanderinde.”
Annelise slutter med, at henlede opmærksomheden på, hvordan hun fik en sjælden lejlighed til at gøre den danske udgave sjovere end den norske og tilmed i overensstemmelse med virkeligheden. Det var en af mange glæder ved at oversætte Petterson.
Udgangsreplikken ift organisering kan være: Stil dig selv følgende spørgsmål, når du praktiserer en forskrift, et værktøj, en model eller lignende, i bestræbelserne på at realisere noget ønsket: I hvilket omfang tilstræber jeg at praktisere værktøjet 1:1? I hvilket omfang er jeg helt laissez-faire i min oversættelse? Hvad er det for kulturelle koder, præmisser og tavse antagelser, som ligger bag værktøjets angivne funktionalitet? Hvad kan der gøres for at understøtte at oversættelsen bliver endnu bedre.